Meditation – Fra selvkritik til selvmedfølelse
Heling begynder i det øjeblik, du møder dig selv med medfølelse
Når selvkritikken fylder, kan det føles som om du hele tiden må præstere, forklare eller forbedre dig. Denne meditation hjælper dig med at møde dig selv på en ny måde, med venlighed, varme og forståelse. Du guides gennem en blid proces, inspireret af spirituel psykolog og buddhistisk meditationslærer Tara Brachs RAIN-model, hvor du lærer at genkende og give plads til det, der gør ondt, og i stedet møde dig selv med den medfølelse, du måske har savnet. Når du tillader det, du mærker, at få lov at være, begynder noget i dig at slippe.
Meditationen er skabt som et trygt sted at lande, når skyld, skam eller selvbebrejdelse tager over. Den hjælper dig med at flytte opmærksomheden fra kritik til omsorg, fra modstand til accept, fra kamp til kærlighed. Når du lytter, lærer du at være vidne til dine følelser med blidhed og nærvær. Kroppen og sindet begynder at samarbejde igen, og du skaber nye, helende signaler i dit indre felt. Dette er en stille stund, hvor du kan læne dig ind i dit eget hjerte og huske, at du er nok, præcis som du er.
Hvis du har lyst til at gå dybere, kan du udforske mine meditationspakker. Hver pakke er skabt til at støtte dig på forskellige måder og hjælpe dig med at skabe ro, balance og selvomsorg i din hverdag. I meditationspakken Fra selvkritik til self-compassion bliver du guidet trin for trin til at skabe et nyt, kærligt forhold til dig selv og slippe de gamle mønstre, så compassion bliver din naturlige vej til forandring. Du kan læse mere om mine meditationspakker her:
Af hjertet tak fordi du lyttede med og gav dig selv et øjeblik af venlighed. Hver gang du møder dig selv med varme i stedet for kritik, forvandler du noget dybt i dig. Du giver kroppen og sindet en ny erfaring af tryghed og minder dig selv om, at kærlighed altid starter indefra. Vend tilbage, når du har brug for at blive mindet om,
at du ikke skal være perfekt – du skal bare være menneske.
Når du lærer at være din egen støtte, bliver selvkritikken stille, og hjertet finder hjem.

Meditation kan skabe forandringer i dit liv
Mennesker har mediteret i årtusinder – og med god grund. Forskning viser i dag det, man altid har vidst i praksis: meditation kan skabe dybe forandringer i vores liv.
Udover øget velvære, livsglæde og kreativitet er meditation et virkningsfuldt redskab mod søvnbesvær, tankemylder, selvkritik, angst, uro og stress. Meditation beroliger nervesystemet og giver mere ro i hverdagen. Over tid kan den ændre hjernens neurale baner, så sindet fungerer både hurtigere og mere balanceret. Fordelene er mange – og de kan mærkes i hele livet.
Alle kan lære at meditere
Måske har du længe haft lyst til at begynde at meditere, men tænkt, at det kræver, at du kan sidde helt stille eller være fri for tanker. I virkeligheden handler meditation om at blive bevidst og øve sig i at være til stede i nuet. At finde det rolige sted bag tankerne.
Det er en træning i ikke at gå med de tanker, der kommer, men i at holde dit fokus i meditationen. På den måde bliver meditation en vej til at bringe ro, tryghed og compassion ind i krop og sind – og til at komme hjem i dig selv.
Samtidig åbner meditation for en ny bevidsthed, hvor du opdager mønstre, skaber forandring og møder dig selv med større klarhed. En rejse, du kan begynde, præcis dér, hvor du er.


En daglig meditationspraksis er den største gave,
du kan give dig selv i en travl hverdag
Lisbeth Wrang ER AUTORISERET PSYKOLOG og specialistgodkendt i psykoterapi, og så er hun spirituel psykolog. Spirituel psykologi er en kombination af evidensbaseret psykologi og spirituelle anskuelser og værdier. En kombination, hvor mindfulness, sammenhængen mellem krop og psyke og læring om, hvordan du giver dig selv omsorg går hånd i hånd med dokumenterede metoder inden for psykologien.
LISBETH HAR IGENNEM MERE END 20 ÅR arbejdet med spiritualitet og menneskelig udvikling. For Lisbeth er meditation hendes foretrukne hverdagspraksis sammen med yoga.
LISBETH HAR UDVIKLET meditationspakker til de forskellige behov, som hun oftest møder i sin praksis som psykolog. Hun har selv mediteret gennem tredive år og har derfor stor erfaring med meditation, både som underviser og i praksis. Du kan læse mere om Lisbeth her
Lisbeth Wrang
Autoriseret psykolog, specialist i klinisk psykologi og
medlem af Dansk Psykologforening
