1 : 1 sessioner
Din sjæl og din krop viser dig vejen
gennem traumer og smerte
Traumer, stress, angst, livskriser eller hjælp til at skabe en tilværelse med højere livsglæde. Sessioner hos mig er baseret på, at heling og næring kommer fra både sjæl og psyke. Vi arbejder ud fra en kombination af spirituel livsforståelse og evidensbaserede psykologiske metoder, hvor mindfulness, sammenhængen mellem krop og psyke og spirituelle redskaber er grundelementer.
I et forløb hos mig lærer du, hvordan nervesystemet er nært forbundet med din mentale og følelsesmæssige tilstand. Vi skærper din opmærksomhed på din krops signaler, så du bliver bevidst om dine egne grænser, og lærer hvordan du gennem en kombination af vejrtrækning og dybdegående metoder kan slippe skadelige mønstre, stress og ubalancer i dit liv.
I et forløb hos mig giver jeg dig redskaber til at udvikle stærkere livsstrategier, så du bliver i stand til at udnytte dit fulde potentiale, finde tro på dig selv, livsglæde og en fornyet kraft til at stå ved den, du er.
Din trivsel og livskvalitet øges gennem bevidsthed på dine tanker, følelser og handlemønstre, og du vil lære at møde dig selv mere autentisk og selvkærligt.
I det terapeutiske forløb er det ikke alt, vi kan sætte ord på. Der er traumer, som er lagret dybt i kroppen, og som skal bearbejdes på en anden måde, og her anvender jeg healende kropsterapi. Kernen i metoden er at arbejde med at forbinde krop, sind og sjæl i terapien. Jeg tror på, at det er denne treenighed, der tilsammen rykker dig hurtigst, blidest og bedst i mål.
Sådan foregår sessionerne
I den første session afdækkes din personlighedsstruktur, dine udfordringer og dine potentialer. Samtidig laver vi en plan for dit forløb på baggrund af, hvor du gerne vil nå hen, og hvad du gerne vil have ud af forløbet, så vi kan finde frem til, hvordan jeg kan støtte dig bedst muligt.
Jeg benytter mig af både samtale og intuition i forhold til at afdække din personlighedsstruktur og mønstre. Det bringer os hurtigt og effektivt frem til de vigtigste temaer, som vi skal sætte ind på i forløbet.
En rød tråd gennem alle sessionerne er at hjælpe dig til at forstå, hvordan nervesystemet og vejrtrækningen hænger sammen og hvordan det indvirker på din krop og psyke. Når vi lærer gennem kroppen, finder en dyb og varig forandring sted. Åndedrættet er vores forbindelsesled til nervesystemet, og når vi forbinder os til vores vejrtrækning og giver opmærksomhed og plads, er det, at vi mærker vores kerne. Det er her, du kan mærke, hvad der føles rigtigt og forkert for dig, og herfra du kan tage vigtige beslutninger. Det er samtidig også her, du mærker lysten til at frigøre dig fra dine udfordringer.
Når vi lærer at forbinde krop, sind og sjæl, finder en dyb og varig forandring sted. Terapien sker fra en mindful tilstand, som du guides ind i med en fokuseret opmærksomhed på dine kropsfornemmelser og din vejrtrækning. Det vil aktivere kroppens iboende og helende ressourcer, så der genetableres en balance i dit nervesystem, og traumer og stressreaktionerne forløses, så en naturlig tilstand af flow og balance genoprettes.
Fra denne tilstand arbejdes med skjulte mønstre og overbevisninger, væremåder, manglende glæde, stress og de snubletråde, du møder i livet. Sessionerne vil være en kombination af terapi, vejledning og spirituel læring.
En 1 : 1 session varer 75 minutter.
FÅ MIN HJÆLP
Ønsker du min hjælp eller har du et spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte mig på tlf 20 64 61 31, på mail eller bestille tid online her. Du skal være opmærksom på at jeg ikke tager imod henvisninger fra lægen. Hvis du har en sundhedsforsikring gennem Skandia, Danica eller Top Danmark, kan du få dine sessioner helt eller delvist dækket. Hvis du er medlem af sygeforsikringen danmark dækker de i visse tilfælde også en del af behandlingen.
MINDFUL TERAPI
Inddragelse af mindfulness i terapien er virksomt og understøttes af den nyeste forskning, der påviser, at blandt andet traumatiske stressreaktioner er en følge af et højt aktiveret nervesystem og igennem at berolige nervesystemet, opløses disse reaktioner.
Forskning peger på, at mindful terapi er med til at øge fysisk og psykisk sundhed, kvaliteten af vores relationer og positive følelser som taknemmelighed, optimisme og livsglæde.
Mindful terapi virker afstressende på nervesystemet, skærper koncentrationsevnen og giver bedre selvindsigt og kropskontakt.