Er du klar til en udviklingsrejse,
hvor du finder vejen til din indre
glæde og balance?
Ønsker du at finde vejen hjem i dig selv? Få mere ro og overskud til at følge dét, dit hjerte virkelig kalder på? Drømmer du om at blive inspireret til et liv med mere nærvær, glæde og overskud, og vil du lære nye metoder til at skabe og forme dit eget liv? Måske er du blevet bevidst om, at du har brug for at være bedre til at mærke dig selv, dine ønsker og dit behov – men ved ikke, hvordan du skal gribe det an?
I denne udviklingscirkel får du mulighed for at finde dybere ind i dig selv, og finde ro og nærvær til at se nye muligheder. Du vil blive inspireret gennem guidede meditationer, oplæg og refleksioner, og du vil være sammen med andre, der også interesserer sig for, hvordan spirituel psykologi kan hjælpe dig til at skabe det liv, du drømmer om. Alt foregår i krydsfeltet mellem spiritualitet og evidensbaserede psykologiske metoder.
Lær at bruge din intuition som et vigtigt redskab til at skabe det liv, du ønsker
Vi arbejder med at skærpe din opmærksomhed på dit indre gennem meditation og mindfulness øvelser. Der vil hver gang være et oplæg med emner indenfor spirituel psykologi, som du kan bruge i forhold til din personlige udvikling, herunder meditation og hvad det kan gøre for dig i din hverdag, hvordan du lærer at mærke efter, være på indersiden og tage beslutninger derfra. Hvordan du højner din energi og finder vejen til mere glæde i din hverdag.
Vi vil kigge dybere ind i, hvordan de mønstre, du har med dig, hindrer dig i at stå stærkt i dig selv, og du vil få redskaber til at slippe dem og møde dig selv på ny. Vi vil arbejde med, hvad det i praksis betyder at være mindful, og hvordan self-compassion – hjertet i mindfulness – kan hjælpe dig til at styrke din fysiske og psykiske robusthed. Der vil hver gang være refleksioner og dialog med de andre i gruppen omkring de tanker og følelser, som opstår i jer hver især.
“Lisbeth’s cirkel har været utrolig givende for mig at deltage i. Det har uden tvivl rykket mig til det næste vigtige skridt i min udvikling. Det har været meget inspirerende og en øjenåbner, når Lisbeth har delt ud af sin enorme viden og mange guldkorn.
Men det har også været meget givende at møde de andre deltagere og høre deres historier, som jeg har kunne spejle mig i, og som også har skubbet til min selvforståelse. Den åbenhed og fortrolighed, som jeg har mødt hos de andre deltagere, har været meget bekræftende og rar.
Så har du lyst til bedre at kunne forstå dig selv og dine snubletråde, der måske forhindrer dig i at være dit sande jeg og udvikle dig som menneske, kan jeg kun anbefale, at du deltager i Lisbeths udviklingsforløb.”
“For mig har det været en inspirerende og tryg oplevelse at deltage i udviklingsforløbet. Jeg har fået indsigt i og redskaber til, hvordan jeg gerne vil leve mit liv og hvad der gør mig glad og giver mig energi. Og ikke mindst har jeg fået mod på at handle på de tanker.
Undervejs i forløbet har jeg oplevet positive forandringer i mine nære relationer (også de svære) og motivation for at udvikle mit arbejdsliv og opfattelsen af mig selv.”
“Det er helt særlige indsigter, jeg har fået i udviklingsforløbet og ved at spejle mig i de andre på holdet.
Jeg har kunne møde mig selv på ny, ved at lytte, lære og meditere. Jeg har været rigtig glad for at lære meditation, som jeg i starten oplevede som skræmmende.
Gennem forløbet har min spiritualitet fået lov at vokse, og min villighed til at arbejde med mig selv groet.
Tak for et trygt og forstående rum og univers.”
“Det har været givende og inspirerende at møde andre, uden at vide andet end deres navn. Det har været rart ikke at skulle forholde sig til job, alder og familiære status.
At være vidne til andres udviklingsproces har været inspirerende og givende.
Jeg har fået øjnene op for meditationens kraft og virkning.”
Holdet består af seks deltagere, der mødes over fire tirsdage fra kl. 15.30-18.00 i mine kliniklokaler på Marienborg Allé 135 i Søborg.
Skriv dig på venteliste hvis du vil med på næste hold.
4.444 KR INKL. MOMS
Hvis denne cirkel er noget for dig, kan du booke forløbet herunder. Derefter modtager du en bekræftelse fra mig med faktura. Når du har betalt, er du tilmeldt.
Hvis du har spørgsmål til formen, rammerne eller indholdet, er du meget velkommen til at kontakte mig.
Lisbeth Wrang ER AUTORISERET PSYKOLOG og specialistgodkendt i klinisk psykologi, og så er hun spirituel psykolog. Spirituel psykologi er en kombination af evidensbaseret psykologi og spirituelle anskuelser og værdier. En kombination, hvor mindfulness, sammenhængen mellem krop og psyke og læring om, hvordan du giver dig selv omsorg går hånd i hånd med dokumenterede metoder inden for psykologien.
LISBETH HAR IGENNEM MERE END 30 ÅR arbejdet med spiritualitet og menneskelig udvikling. For Lisbeth er meditation hendes foretrukne hverdagspraksis sammen med yoga.
LISBETH HAR UDVIKLET transformationsforløb til de forskellige behov, som hun oftest møder i sin praksis som psykolog. Hun har selv en mangeårig meditationspraksis og har derfor stor erfaring med meditation, både som underviser og i praksis. Du kan læse mere om Lisbeth her
Lisbeth Wrang
Autoriseret psykolog, specialist i klinisk psykologi og
medlem af Dansk Psykologforening