skip to Main Content

 Udfold dit potentiale

Du er født med vinger,

fold dem ud og lær’ at flyve.

ØNSKER DU AT UDFOLDE MERE AF DIT POTENTIALE og opleve, hvilke forandringer det kan give i dit liv? Føler du, at du står overfor et livsskifte eller mærker du, at du savner noget, som du måske ikke helt ved, hvad er eller kan sætte ord på? Ofte er det sådan, at når vi kommer for langt væk fra os selv, bliver det sværere at finde plads til den dybere mening og det sande formål med vores liv, selvom det måske er det vigtigste, vi har.

I DENNE CIRKEL får du mulighed for at arbejde i dybden med dig selv og finde eller genfinde din livsglæde og din livsdrøm, at udfolde din sjæls potentiale.

DIT POTENTIALE ER DET IBOENDE UNIKKE, som gør dig til netop dig. Det er dét, der giver dig næring og glæde. Når du lever fra din sjæls potentiale, føler du flow, motivation og begejstring. At udfolde dit dybeste potentiale er en rejse, snarere end en destination, vi skal nå, men rejsen er smuk … En rejse, der kræver bevidsthed om både hvem vi er, og det der står i vejen. Derfor er rejsen også forbundet med fordybelse, indsigt og mod.

GENNEM meditation, REFLEKSION OG FORSKELLIGE ØVELSER ser vi på dit helt personlige livstræ. Hvad står i knop og er klar til at springe ud, og hvor er der vildskud som måske hindrer dig i at gro i den retning, du egentlig ønsker. Vi arbejder med alt fra dine rødder til de udfoldede blade. Vi styrker og nærer dine værdier, dine mål og den måde, du er i livet på, så dit unikke livstræ kan folde sig ud.

Udfold dit potentiale er for dig, der:

  • ønsker et liv med mere begejstring, inspiration, retning og kreativitet
  • vil med på en rejse ind i dine egne sandheder, værdier og dybeste drømme
  • står foran et livsskifte og har brug for at gøre det i overensstemmelse med dit sjælskald
  • ønsker mere bevidsthed om dine værdier og livsmål
  • gerne vil arbejde med det, som står i vejen for, at du kan udfolde dit potentiale – og finde modet til at udleve det
  • vil finde ind til den dybere mening for dig
  • har lyst til at arbejde med dig selv og din udvikling gennem en kombination af spiritualitet og evidensbaserede psykologiske metoder
  • vil lære nye livsstrategier for at udfolde dit potentiale, og finde nye måder at være i livet på
tree-small-bgg

 Hvordan foregår Udfold dit potentiale?

  • Vi mødes i mine dejlige lokaler i Søborg over fire eftermiddage.

     

  • Du guides hver gang ind i en specielt udviklet meditation, som tager dig på opdagelserejse i livets træ.

     

  • Igennem meditationer, skriveøvelser og refleksion arbejder vi med særlige teknikker til at udfolde dit potentiale og det der står i vejen for, at du kan udfolde dig.

     

  • Du får en arbejdsbog fyldt med spændende skriveøvelser, der gør dig klogere på, hvordan du får udfoldet dit potentiale.

     

  • Vi arbejder i et fortroligt rum, hvor det, der bliver udvekslet i gruppen, bliver i gruppen. Så alle kan føle tryghed i forhold til at dele personlige oplevelser, tanker og følelser.

Tag med på en udviklingsrejse
og udfold dit potentiale

Vi arbejder med:

  • Hvordan ser dit personlige Livstræ ud?
  • Hvad har allerede udfoldet sig i dit liv?
  • Hvad har du brug for skal springe ud?
  • Hvad føles fastlåst eller udfordrende lige nu?
  • Hvordan står du i dig selv?
  • Hvilke områder i dit liv kræver ekstra pleje og omsorg?
  • Hvordan kan dine iboende ressourcer komme mere i spil?
  • Hvordan kan bevidsthed om dit personlige Livstræ påvirke dit liv?

Vi arbejder med:

  • Hvad betyder det at leve sit potentiale?
  • Hvordan hænger passion og potentiale sammen?
  • Hvilke dybere kald i dit liv skal udforskes og foldes ud?
  • Hvordan mærker du, om du udfolder dit potentiale?
  • Hvordan vil dit liv se ud, når du udfolder dit potentiale?
  • Hvad er dit dybere potentiale?

Vi arbejder med:

  • Hvad er dine dybere værdier?
  • Hvorfor forandrer dine værdier sig med dine livsfaser?
  • Hvordan kan dine værdier og dit potentiale gå hånd i hånd?
  • Hvordan lever du dine værdier så du er i harmoni med dig selv?
  • Hvad er dine fem kerneværdier og hvordan kan du have dem med dig i din hverdag?
  • Hvad skal der til for at du står stærkt i din stamme?

Vi arbejder med:

  • Hvilke vaner, mønstre, tanker eller snubletråde står i vejen for, at dit Livstræ kan springe ud?
  • Hvilke grene på dit Livstræ kalder på at blive næret?
  • Hvilke skridt i den rigtige retning kan du tage nu?
  • Hvordan kan du finde modet til virkelig at udfolde dig
  • Hvordan omsætter du dine potentialer til vigtige livsmål – for dig selv og for andre?
  • Hvordan kan Livets Træ støtte dig i din videre udviklingsrejse?

Udfold dit potentiale

og hav’ hjertet med i alt, du gør.

Hvorfor bruger vi meditation som redskab?

Igennem meditation lærer du at skærpe din opmærksomhed på dit indre og blive opmærksom på din egen indre sandhed. Vi bruger to sider af meditation som praksis. Til at øge din bevidsthed om dig selv og dine inderste ønsker og drømme – dit potentiale. Og til at skabe forandring. Der er forsket meget i meditationens virkning og nyere forskning peger på, at der er større mulighed for varige forandringer, når vores hjerneaktivitet bevæger sig i Alpha- eller Thetamønstre. Det er den tilstand, hvor du er rolig og afslappet og har nemmere ved at aktivere dine indre ressourcer og selvstøtte. Efter meditationen arbejder vi med skriveøvelser og refleksioner i små grupper af to og to.

Du vil første gang få en særlig arbejdsbog, med øvelser, som understøtter din udvikling og bevidstgørelse af din indre tilstand og det, du ønsker at have særlig fokus på i dit liv.

PRAKTISK INFO

Holdet består af op til 8 deltagere, der mødes over fire tirsdage fra kl. 16.15 – 19.00, på Marienborg Alle 135, Søborg

Udfold dit potentiale afholdes:

    • Der er ikke datoer endnu for næste hold

PRIS FOR ALLE FIRE EFTERMIDDAGE:

4.444 KR INKL. MOMS

TILMELDING

Hvis “Udfold dit potentiale” er noget for dig, kan du tilmelde dig herunder eller skrive dig på venteliste til næste hold.

Hvis holdet er åbent modtager du en bekræftelse fra mig på din tilmelding med faktura. Når du har betalt, er du tilmeldt.

Hvis du har spørgsmål til formen, rammerne eller indholdet, er du meget velkommen til at kontakte mig.

Meditation kan skabe forandringer i dit liv

Mennesker har mediteret i årtusinder, og med god grund. Forskning peger i dag på det, man har vidst i praksis: meditation kan skabe dybe forandringer i vores liv. Meditation styrker ikke kun ro, velvære, glæde og kreativitet men kan også hjælpe mod søvnbesvær, tankemylder, selvkritik, angst og stress. Samtidig kan nervesystemet beroliges, og over tid kan hjernebanerne styrkes og fornyes, så hjernen lettere fungerer klart og effektivt.

Alle kan lære at meditere

Måske har du tænkt, at meditation kræver stilhed eller et tomt sind, men i virkeligheden handler det om at være til stede i nuet, med det der er. At opdage det rolige sted bag tankerne. At give plads til de tanker og følelser, der støtter dig, og lade resten bevæge sig videre af sig selv. Meditation bliver dermed ikke blot en vej til ro, men også en nøgle til dyb og varig forandring.

En daglig meditationspraksis er den største gave

du kan give dig selv i en travl hverdag

Lisbeth Wrang ER AUTORISERET PSYKOLOG og specialistgodkendt i klinisk psykologi, og så er hun spirituel psykolog. Spirituel psykologi er en kombination af evidensbaseret psykologi og spirituelle anskuelser og værdier. En kombination, hvor mindfulness, sammenhængen mellem krop og psyke og læring om, hvordan du giver dig selv omsorg går hånd i hånd med dokumenterede metoder inden for psykologien.

LISBETH HAR IGENNEM MERE END 30 ÅR arbejdet med spiritualitet og menneskelig udvikling. For Lisbeth er meditation hendes foretrukne hverdagspraksis sammen med yoga.

LISBETH HAR UDVIKLET transformationsforløb til de forskellige behov, som hun oftest møder i sin praksis som psykolog. Hun har selv en mangeårig meditationspraksis og har derfor stor erfaring med meditation, både som underviser og i praksis. Du kan læse mere om Lisbeth her

Lisbeth Wrang
Autoriseret psykolog, specialist i klinisk psykologi og
medlem af Dansk Psykologforening

 ANMELDELSER

Udfold dit potentiale

"Jeg har gennem flere år gået og grublet over, hvad der var min rette hylde. Jeg har haft mange flyvske tanker som jeg ikke rigtig kunne få hold på. Det har jeg nu. Jeg synes forløbet er bygget rigtig godt op og jeg har fået meget ud af det. Fx kan jeg allerede mærke, at jeg har fået en helt ny måde at tænke på, og en masse nye tanker. Jeg har været utrolig glad for forløbet."

Signe

Udfold dit potentiale

"Der er en utrolig dejlig stemning hos Lisbeth og jeg har fået meget ud af forløbet. Meditationerne har været fantastiske og de har givet mig en helt særlig centrering i mig selv, som er grundlaget for at udfolde mit potentiale. "

Carine

Udfold dit potentiale

"Jeg har elsket at der har været så meget udvikling gennem forløbet og jeg har fået store og dybe indsigter. Jeg føler mig meget afklaret på mine potentialer, som har vist sig at være helt anderledes end jeg troede."

Amanda

Udfold dit potentiale

"Jeg har før arbejdet med mine værdier, men det har været en stor aha-oplevelse at få værdierne koblet på potentialet og arbejde med dem på en ny måde – faktisk en virkelig fed proces. Der har været en rigtig god balance mellem meditation, refleksion, øvelser og deling i plenum. Det har været spændende, at se den udvikling i livstræet fra da vi startede og til slutningen af forløbet. At se hvordan træet har afspejlet ens udvikling."

Lotte

Udfold dit potentiale

"Jeg har været utrolig glad for at få det kreative med i, at finde ind til mine potentialer – At arbejde med livstræet og øvelserne har virkelig både sat nogle tanker på plads, men også fået mig til at mærke dybere ind i mig. Jeg synes det har været en interessant proces og jeg kan virkelig anbefale dette særlige forløb til alle."

Nonnie

Udfold dit potentiale

"Fællesmeditationerne har været meget givende og et godt afsæt i at blive afklaret. Jeg har været meget glad for fællesskabet og det at kunne arbejde i dybden to og to og spejle sig i hinanden. Forløbet har lært mig at være mere tilstede i processerne. Det har været en god øjenåbner."

Petra

Kontakt

Telefon: 20 64 61 31

NB: Jeg tager ikke imod henvisninger fra egen læge.

Eller send en besked her:





    Back To Top