skip to Main Content

Lisbeth Wrang

Spirituel Psykolog

Autoriseret & specialist i klinisk psykologi

Autoriseret & specialist i klinisk psykologi

Kontakten med dit hjerte
er forbindelsen til dit dybere jeg

Kunsten at genvinde livsglæden og hele sorger og personlige kriser er en rejse, der for de fleste af os fortsætter hele livet igennem. Det er en rejse, hvor vi lærer at forstå vores handlemønstre, lytte til kroppens behov og få tillid til den indre GPS – vores intuition. Jeg har i mange år arbejdet som psykolog med børn, unge, voksne, par og grupper.

Gennem årene har jeg fulgt mennesker i forskellige livssituationer og livsfaser, og jeg har specialiseret mig i at støtte og hjælpe, når livet gør ondt – men også i at skabe rum for personlig og spirituel udvikling, når ønsket er at vokse, fordybe sig og finde en dybere kontakt til sig selv. Det at dele det svære – eller udforske nye sider af sig selv – kan være både forløsende og livgivende og åbne veje, man ikke altid selv kan se.

Psykologi er et fantastisk redskab til at skabe klarhed, når man mærker fundamentet slå revner under fødderne. Men min erfaring er, at man kan nå endnu længere med den personlige udvikling. At man kan lykkes med at skabe et liv med autentisk glæde. De varige forandringer finder sted, når vi mærker kontakten til vores essens. Når vi får sjælen med. Ved at lære at bruge åndedrættet rigtigt, mindfulness og intuition, arbejder vi samtidig på et dybere spirituelt plan. Som klient hos mig støtter jeg dig i din personlige udvikling, så du finder ro til at hele gamle sår, samle styrke og gå skridtet videre – mod det liv, du længes efter.

Jeg er brobygger mellem evidensbaseret psykologi og spirituelle anskuelser og værdier. Igennem mere end 20 år har jeg arbejdet med menneskelig udvikling og spiritualitet. Jeg er spirituel psykolog og i dette krydsfelt har jeg udviklet en metode, der er gennemprøvet, effektfuld og omsorgsfuld, hvor mine klienter hurtigt mærker bedring og ro på nervesystemet og samtidig skaber dybe og varige forandringer mod et liv med højere energi, glæde og trivsel.

Jeg er også en del af styregruppen for Netværk for spirituelt orienterede psykologer under Dansk Psykolog Forening – et fællesskab, hvor vi deler viden, erfaring og inspiration, så spiritualitet kan få en naturlig plads i psykologien. Min vision er at bringe spiritualiteten tilbage i psykologien – psyke betyder jo sjæl.

I min praksis tilbyder jeg psykologsessioner, spirituel terapi og udviklingsforløb, hvor du kan arbejde med alt fra livskriser, stress og angst til personlig vækst og mening. Det hele foregår i en ramme af tryghed, nærvær og respekt for din proces – et sted, hvor du kan lande, samle kræfter og finde nye skridt på din vej.

Jeg har praksis som psykolog i Søborg, Gladsaxe. Hvis du ikke bor lokalt eller i Storkøbenhavn, tilbyder jeg også online terapi fra Søborg, så du kan få samme støtte og nærvær – uanset hvor du befinder dig.

Lisbeth Wrang
Autoriseret psykolog, specialist i klinisk psykologi og
medlem af Dansk Psykologforening

Jeg tilbyder

Hos mig finder du forskellige veje til indre ro, balance og fordybelse. Jeg tilbyder forskellige typer sessioner, spirituelle udviklingsforløb, meditationspakker og meditationseftermiddage i fællesskab. Alle forløb bygger på en kombination af psykologisk viden og spirituel indsigt – altid med nærvær, tryghed og plads til din rejse.

Her kan du både møde mig som psykolog i Søborg / Gladsaxe – eller online, hvis det passer dig bedre. Du finder herunder  mine tilbud og den vej, der passer bedst til dig – uanset om du søger individuelle samtaler, et forløb i fællesskab eller en meditationspakke til støtte i hverdagen.

Sessioner

Jeg tilbyder 1 : 1 sessioner, par sessioner, unge sessioner og forældre sessioner.
I et trygt og nærværende rum, hvor du får mulighed for at dele det, der fylder, og opdage nye veje frem. Sessionerne bygger på evidensbaserede metoder kombineret med spirituel indsigt. Du får støtte til at skabe forandring, finde ro og styrke den indre balance. Her kan du møde det svære med nænsomhed, og samtidig begynde at tage nye skridt i dit liv.

Udviklingsforløb

Jeg afholder løbende spirituelle udviklingsforløb, hvor du i et trygt og nærværende fællesskab, får mulighed for at fordybe dig i din personlige og spirituelle rejse. Forløbene bygger på evidensbaserede metoder kombineret med en spirituel livsforståelse. Du får redskaber til at finde ind til din indre balance. Her er plads til transformation, autenticitet og en ny retning i dit liv.

Meditationspakker

Mine meditationspakker er skabt som små kurser, du kan tage i dit eget tempo. De kombinerer guidede meditationer, åndedrætsøvelser og refleksioner inden for forskellige temaer, som støtter dig i din indre rejse. Du får redskaber til at skabe ro, nærvær og balance i hverdagen, uanset erfaring. Her er plads til selvomsorg, fordybelse og nye indsigter, der kan give dig en blidere måde at møde livet og dig selv på.

Meditationseftermiddage

Mine meditations­eftermiddage er et åndehul midt i en travl hverdag. Vi samles i et roligt og åbent fællesskab til guidede meditationer og blid fordybelse. Du får mulighed for at lande i kroppen, finde indre ro og opdage nye måder at møde dig selv på. Her er plads til refleksion, stilhed og fordybelse, som giver dig ny energi og indsigter. Eftermiddagen kan blive et nærende pusterum, du tager med dig hjem og videre ind i hverdagen.

FÅ MIN HJÆLP

Ønsker du min hjælp som psykolog i Søborg og storkøbenhavn eller har du et spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte mig på tlf 20 64 61 31, på mail eller bestille tid online her. Du skal være opmærksom på at jeg ikke tager imod henvisninger fra lægen. Hvis du har en sundhedsforsikring gennem Skandia, Danica eller Top Danmark, kan du få dine sessioner helt eller delvist dækket. Hvis du er medlem af sygeforsikringen danmark dækker de i visse tilfælde også en del af behandlingen.

Du kan kontakte mig her

Kontakt

Telefon: 20 64 61 31

NB: Jeg tager ikke imod henvisninger fra egen læge.

Eller send en besked her:





    Back To Top