Meditation er en gave til dig selv,
når du ønsker mere
nærvær, ro og glæde i din hverdag
VIL DU PÅ EGEN KROP MÆRKE DEN FORANDRING MEDITATION KAN GIVE DIG og opleve, hvordan du kan gøre meditation til en styrkende del af din hverdag? Ønsker du at arbejde med din personlige og spirituelle udvikling gennem meditation og en holistisk tilgang, hvor vi arbejder med at forbinde krop, sind og sjæl? Så har du nu muligheden for at være med på mine meditationseftermiddage i min praksis i Søborg.
PÅ MEDITATIONSEFTERMIDDAGENE LÆRER DU TEKNIKKER, som du kan tage med dig videre i livet og bruge i din hverdag. Teknikker, som giver ro i krop og sind og forbinder dig til din sjæl. Meditationseftermiddagene er både til dig, der har en meditationspraksis i forvejen og til dig, der er helt ny og gerne vil i gang med at meditere.
Meditations – Eftermiddage
“Jeg har haft et rigtig godt forløb hos Lisbeth, hvor jeg sideløbende har brugt transformationsforløbets meditationer mellem sessionerne. Det har jeg fået rigtig meget ud af. Lisbeth har en god og rolig stemme og jeg kan mærke at jeg har flyttet mig meget. Jeg føler mig nu mere klar i hovedet, mere rolig og afbalanceret og kan på det varmeste anbefale forløbet.”
“Jeg har haft svært ved at falde i søvn og det blev en ond spiral jeg ikke kunne komme ud af. Jeg har prøvet alt muligt og jeg må sige at fra søvnløs til nattero har hjulpet mig. Og endda meget hurtigt. Jeg har haft stor glæde af hele forløbet og bruger fortsat meditationerne. Det er som om at jeg nærmest bare skal høre Lisbeths stemme, så falder jeg i søvn. Tusind tak, det har været et fantastisk forløb!”
“Jeg har længe haft lyst til lære at meditere, men har ikke rigtig kunne komme i gang. Men med Lisbeth’s gode guidance er det blevet overskueligt nu. Allerede efter de første øvelser og vejrtrækningsteknikker kunne jeg mærke en kæmpe forskel. Jeg har nu fået en helt anden ro i krop og tanker og er blevet bedre til at håndtere pres i min hverdag. Jeg er særligt glad for have lært vejrtrækningsøvelserne, som jeg også kan bruge i andre situationer og så elsker jeg følelsen af ro når jeg lytter til meditationerne. Jeg synes det er et godt forløb.”
Lad din rejse begynde,
og find din plads i livets strøm
Mennesker har mediteret i årtusinder, og med god grund. Forskning peger i dag på det, man har vidst i praksis: meditation kan skabe dybe forandringer i vores liv. Meditation styrker ikke kun ro, velvære, glæde og kreativitet men kan også hjælpe mod søvnbesvær, tankemylder, selvkritik, angst og stress. Samtidig kan nervesystemet beroliges, og over tid kan hjernebanerne styrkes og fornyes, så hjernen lettere fungerer klart og effektivt.
Måske har du tænkt, at meditation kræver stilhed eller et tomt sind, men i virkeligheden handler det om at være til stede i nuet, med det der er. At opdage det rolige sted bag tankerne. At give plads til de tanker og følelser, der støtter dig, og lade resten bevæge sig videre af sig selv. Meditation bliver dermed ikke blot en vej til ro, men også en nøgle til dyb og varig forandring.
Lisbeth Wrang ER AUTORISERET PSYKOLOG og specialistgodkendt i klinisk psykologi, og så er hun spirituel psykolog. Spirituel psykologi er en kombination af evidensbaseret psykologi og spirituelle anskuelser og værdier. En kombination, hvor mindfulness, sammenhængen mellem krop og psyke og læring om, hvordan du giver dig selv omsorg går hånd i hånd med dokumenterede metoder inden for psykologien.
LISBETH HAR IGENNEM MERE END 30 ÅR arbejdet med spiritualitet og menneskelig udvikling. For Lisbeth er meditation hendes foretrukne hverdagspraksis sammen med yoga.
LISBETH HAR UDVIKLET transformationsforløb til de forskellige behov, som hun oftest møder i sin praksis som psykolog. Hun har selv en mangeårig meditationspraksis og har derfor stor erfaring med meditation, både som underviser og i praksis. Du kan læse mere om Lisbeth her
Lisbeth Wrang
Autoriseret psykolog, specialist i klinisk psykologi og
medlem af Dansk Psykologforening