Når ens barn bliver født med eller får konstateret et fysisk handicap, kronisk sygdom, er for tidlig født eller står i andre diagnostiske eller psykiske udfordringer opstår der udover sorg følelser i forhold til, at der er meget, der ikke bliver, som man har forestillet sig.

Måske har du oplevet at slås med modstridende følelser, hvor man på samme tid føler kærlighed til sit barn og samtidig føler sig ulykkelig over, at det hele ikke blev, som man håbede.

Der kan være mange tanker om, hvorvidt man kan magte opgaven, og hvordan fremtiden kommer til at se ud for jer og jeres familie. Nogle af de følelser som kan opstå i forbindelse med det at have et barn, der er udfordret, kan være opgivenhed  og ulykkelighed over om, man kan hjælpe sit barn og hvordan man hjælper sit barn bedst muligt.

Som forældre kan vi alle blive i tvivl om, hvordan vi bedst muligt støtter og hjælper vores børn. Men når man er udfordret er det ekstra svært.

De fleste forældre kender til at have udfordrende perioder sammen med deres børn. I disse perioder kan man føle sig afmægtig og opleve, at ligegyldigt hvad man gør, er relationen konfliktfyldt. I andre tilfælde kan mange års konflikter og bekymringer munde ud i, at barnet får en psykiatrisk diagnose, som man som forældre skal lære at acceptere og leve med. For når man oplever, at ens barn pludselig står med psykiske udfordringer, føler mange forældre sig afmægtige.

Som småbørnsfamilie er det yderligere et pres, at skulle tilrettelægge en helt ny dagligdag, hvor der skal tages meget hensyn til barnet. Det har omkostninger for hele familien og eventuelle søskende.

Når et barn bliver sygt i puberteten, kan det opleves som et kæmpe chok, fordi familien måske tidligere har levet en forholdsvis normal tilværelse med sunde og raske børn, som har fungeret uden problemer. Det stiller store krav til forældre og familien dels at rumme alle følelser omkring situationen dels at håndtere situationen i praksis. Det betyder som forældre, at fokus hele tiden er på den unges behov i en tid, hvor det var forventeligt, at man kunne slippe tøjlerne.

Alle de mange følelser man som forældre kan have over den nye situation, kan være fyldt med skyld og skam. Man kan føle sig udbrændt og alene. Det kan være svært at vedligeholde venskaber og andre sociale aktiviteter, og hvis der er søskende, vil de højst sandsynlig også reagere, og det kan være svært at rumme og have overskud til i situationen. Alle disse følelser skal I som forældre bære, og det kan være meget stressfyldt og give jer en følelse af udbrændthed.

Vi elsker alle vores børn, og ønsker dem alt det bedste. Derfor kan det være meget fortvivlende, når vi føler, at vi ikke kan støtte og hjælpe dem tilstrækkeligt, fordi vi måske mangler viden eller emotionelle ressourcer.

Det kan virke meget stressende og være et massiv pres, man som forældre står med i forhold til et barn/en ung med udfordringer. Dette kan også påvirke jeres parforhold. Alt energi og alle kræfter bliver brugt på jeres barn, og der er ikke overskud til at fylde hinanden op. Alle disse ovenstående betragtninger er helt almindelige reaktioner på en stressfyldt og belastende situation.