skip to Main Content

Persondata politik

Ifølge europæisk lovgivning fra 25. maj 2018 skal jeg informere dig om, at det i forbindelse med dine konsultationer her er nødvendigt, at jeg noterer og behandler oplysninger om dig.

Hvilke oplysninger behandles

I forbindelse med dine sessioner i klinikken noteres der oplysninger om dine forhold til brug for den journalførelse, som jeg efter psykologloven har pligt til at foretage. De nærmere regler findes i Psykologlovens kapitel 1 og journalbekendtgørelsen (bkg. nr. 567 af 2017-05-19) om autoriserede psykologers pligt til at føre ordnede optagelser.

Udover de sociale- og helbredsoplysninger jeg selv noterer om dig, kan jeg modtage helbredsoplysninger om dig fra andre, f.eks. din sundhedsforsikring eller læge.

Oplysningerne anvendes til brug for god samtale eller behandling og de administrative funktioner, der er forbundet hermed.

Jeg kan også registrere andre oplysninger om dig til brug for afregningsformål (Disse oplysninger noteres med hjemmel i databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b og f. Indtil 25. maj 2018: persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 2 og nr. 7).

Jeg har pligt til at opbevare dine helbredsmæssige og andre følsomme oplysninger sikkert og fortroligt. Jeg bruger Terapeutbooking som kører med SSL- sikkerhed og R-mail som sikrer, at de mail jeg sender til dig er krypterede.

Videregivelse af oplysninger

Videregivelse af helbredsoplysninger og andre personfølsomme oplysninger sker kun med dit samtykke. Dog er det i særlige tilfælde, efter reglerne i sundhedsloven, at jeg har pligt til at videregive uden samtykke. Det kan fx være hvis jeg er bekymret for alvorlig skade på dig selv eller andre og mistanke om, at et barns udviklingsbetingelser er i fare. Jeg har som psykolog skærpet underretningspligt i sådanne forhold. Oplysningspligten vil typisk være til andre sundhedspersoner, f.eks. egen læge. De nærmere regler herom findes i sundhedslovens kapitel 9.
Videregivelse af personfølsomme oplysninger til arbejdspladser, virksomheder, eller lignende kan kun ske med dit samtykke og i så fald vil du altid modtage en  kopi af vurderingen.

Videregivelse af oplysninger kan også ske i forhold til manglende betaling. Der udveksles med betalingsformidlere i det omfang, det er nødvendigt for at gennemføre betalingerne og for revision.

Hvor længe opbevares oplysningerne?

Din journal opbevares i det tidsrum, der er fastlagt af Styrelsen for Patientsikkerhed. Det gældende tidsrum er 5 år fra det seneste notat i journalen (§ 15 jf. Stk. 5 og BEK nr. 567 af 19/05/2017 § 6. Den autoriserede psykolog skal opbevare en journal i mindst 5 år regnet fra tidspunktet for den senest foretagne optegnelse).

Dine rettigheder vedrørende oplysningerne

Du kan få indsigt i hvilke oplysninger, jeg har registeret om dig, ved at kontakte mig. Efter autorisationslovens § 24 må jeg ikke slette oplysninger i din journal, men hvis du mener, at der er fejl i journalen, kan du bede om, at der laves en tilføjelse.
For oplysninger, der ikke er omfattet af patientjournalen, har du ret til at få rettet eller slettet ukorrekte oplysninger.

Klage

Hvis du er utilfreds med hvordan jeg håndterer oplysninger om dig, vil jeg selvfølgelig gerne vide det, og om muligt ændre det, du er utilfreds med.
Derudover kan klager over min behandling af dine personoplysninger indgives til Datatilsynet, Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K. Du kan finde nærmere oplysninger på Datatilsynets hjemmeside: www.datatilsynet.dk

Back To Top