skip to Main Content

 Meditations eftermiddage

Meditation er en gave til dig selv,

når du ønsker mere

nærvær, ro og glæde i din hverdag

VIL DU PÅ EGEN KROP MÆRKE DEN FORANDRING MEDITATION KAN GIVE DIG og opleve, hvordan du kan gøre meditation til en styrkende del af din hverdag? Ønsker du at arbejde med din personlige og spirituelle udvikling gennem meditation og en holistisk tilgang, hvor vi arbejder med at forbinde krop, sind og sjæl?  Så har du nu muligheden for at være med på mine meditations eftermiddage i min klinik i Søborg.

PÅ MEDITATIONS EFTERMIDDAGENE LÆRER DU TEKNIKKER, som du kan tage med dig videre i livet og bruge i din hverdag. Teknikker, som giver ro i krop, sind og sjæl. Meditations eftermiddagene er både til dig, der har en meditationspraksis i forvejen og til dig, der er helt ny og gerne vil i gang med at meditere.

Meditations eftermiddagene
er for dig, der:

  • trænger til at få mere kontakt til din inderside og lære, hvordan du bruger compassion i din hverdag
  • ønsker at arbejde med dig selv og din udvikling gennem en kombination af spiritualitet og evidensbaserede psykologiske metoder
  • ønsker at forløse dine snubletråde med kærlighed, medfølelse og respekt for dig selv
  • ønsker at udvikle dig i et energifyldt fællesskab med andre
  • vil lære nye livsstrategier som øger din trivsel, højner din glæde og giver dig en ny måde at være i livet på
tree-small-bgg

 Hvordan foregår en meditations eftermiddag?

  • Vi mødes om eftermiddagen, og starter med roligt at komme til stede i rummet.

 

  • Herefter guider jeg dig ind i en specielt udviklet meditation, som tager dig på opdagelserejse i dit indre landskab.

 

  • Efter meditationen får du en lille stund til at være med din oplevelse og nedskrive det, der er kommet til dig. Der vil også være små spændende øvelser.

 

  • Vi tager herefter en runde, hvor alle får mulighed for at sætte ord på sine oplevelser. Det kan være, du har behov for hjælp til at tolke meditationens symbolikker, tale om meditations teknikker eller folde de tanker og følelser ud, som er opstået i dig under meditationen. 

Lær at meditere.

Du vil få glæde af det hver eneste dag

resten af dit liv.

Hvad får du ud af meditations eftermiddagene?

Du lærer at skærpe din opmærksomhed på dit indre gennem meditation og mindfulness øvelser, og du vil både få nye livsstrategier og mulighed for at arbejde med din egen udvikling og bevidstgørelse af dine snubletråde. Vi kommer særligt til at arbejde med Mindful self-compassion.

Du vil første gang få en særlig notesbog, som du kan bruge til at følge din egen udvikling og bevidstgørelse af din indre tilstand og det, du ønsker at have ekstra fokus på gennem meditationsforløbet.

PRAKTISK INFO

Holdet består af op til otte deltagere, der mødes over tre tirsdage fra kl. 16.15-18.15 i mine kliniklokaler på Marienborg Allé 135 i Søborg.

Meditations eftermiddagene

 

  • Datoer meldes ud når næste hold er planlagt

 

Prisen for tre meditations eftermiddage netop nu:

1800 kr inkl. moms.

TILMELDING

Hvis meditationseftermiddagene er noget for dig, kan du booke forløbet herunder.  Ved tilmelding til forløbet modtager du en bekræftelse fra mig med faktura. Når du har betalt, er du tilmeldt.

Hvis forløbet er lukket, er du velkommen til at skrive dig på venteliste. Det gør du ved at klikke på guldknappen herunder.

Hvis du har spørgsmål til formen, rammerne eller indholdet, er du meget velkommen til at kontakte mig.

Lad din rejse begynde,

og find din plads i livets strøm

Meditation som udvikling

Meditations eftermiddagene er for dig, der har lyst til at udvikle dig i et fællesskab med andre og har lyst til at se, hvad meditation og mindful self-compassion kan give dig. Meditations eftermiddagene foregår i et fortroligt rum, hvor det, der bliver udvekslet i gruppen, bliver i gruppen. Så alle kan føle tryghed i forhold til at dele personlige oplevelser, tanker og følelser.

Meditation kan skabe forandringer i dit liv

Mennesker har mediteret i årtusinder. Og med god grund. For det er for længst videnskabeliggjort, at meditation kan skabe store forandringer i vores liv. Udover øget velvære, mere livsglæde og større kreativitet, er meditation et godt middel mod søvnbesvær, tankemylder, kritiske tanker, angst, uro og stress. Derudover kan det forebygge sygdomme som fx hjertekarsygdomme.

 

Meditation påvirker nervesystemet, så vi oplever mere ro i hverdagen. Men meditation er også effektivt, når vi står i situationer, der kræver noget særligt af os – fx når vi skal præstere eller står i en konflikt. Forskning peger på, at meditation over tid kan forbedre og ændre vores hjernebaner, så hjernen fungerer både hurtigere og bedre. Fordelene ved meditation er mange.

Alle kan lære at meditere

Måske har du længe haft lyst til at komme i gang med at meditere, men tænkt, at meditation kræver, at du kan sidde roligt eller være tanketom. Men rent faktisk handler meditation og særligt mindful meditationer om at træne at være tilstede i nuet med det, der er. Lære det rolige sted at kende, som findes inde bag ved dine tanker. Træne dig i at blive bedre til at bestemme, hvilke tanker der skal have plads, og hvilke tanker der ikke skal have lov at fylde eller tage over. På den måde bliver meditation en mulighed for at bringe ro, tryghed og compassion ind i din krop og dit sind og finde dybere ind i dig selv.

En daglig meditationspraksis er den største gave

du kan give dig selv i en travl hverdag

LISBETH WRANG ER AUTORISERET PSYKOLOG og specialistgodkendt i psykoterapi, og så er hun spirituel psykolog. Spirituel psykologi er en kombination af evidensbaseret psykologi og spirituelle anskuelser og værdier. En kombination, hvor mindfulness, sammenhængen mellem krop og psyke og læring om, hvordan du giver dig selv omsorg går hånd i hånd med dokumenterede metoder inden for psykologien.

LISBETH HAR IGENNEM MERE END 20 ÅR arbejdet med spiritualitet og menneskelig udvikling. For Lisbeth er meditation hendes foretrukne hverdagspraksis sammen med yoga.

LISBETH HAR UDVIKLET meditationspakker til de forskellige behov, som hun oftest møder i sin praksis som psykolog. Hun har selv mediteret gennem tredive år og har derfor stor erfaring med meditation, både som underviser og i praksis. Du kan læse mere om Lisbeth her

Lisbeth Wrang
Autoriseret psykolog, specialist i klinisk psykologi og
medlem af Dansk Psykologforening

 ANMELDELSER

Meditationspakker

"Jeg har haft et rigtig godt forløb hos Lisbeth, hvor jeg sideløbende har brugt meditationerne mellem sessionerne. Det har jeg fået rigtig meget ud af. Lisbeth har en god og rolig stemme og jeg kan mærke at jeg har flyttet mig meget. Jeg føler mig nu mere klar i hovedet, mere rolig og afbalanceret og kan på det varmeste anbefale meditationerne."

Peter T.

Meditationspakker

"Jeg har haft svært ved at falde i søvn og det blev en ond spiral jeg ikke kunne komme ud af. Jeg har prøvet alt muligt og jeg må sige at fra søvnløs til nattero har hjulpet mig. Og endda meget hurtigt. Jeg har kun brugt meditationerne i halvanden uge. Det er som om at jeg nærmest bare skal høre Lisbeths stemme, så falder jeg til ro nu. Tusind tak!"

Berit K.

Meditationspakker

"Jeg har længe haft lyst til at meditere, men har ikke rigtig kunne komme i gang. Men med Lisbeth's gode guidance er det blevet overskueligt nu. Allerede efter at have lært første vejrtrækningsteknik kunne jeg mærke en kæmpe forskel. Jeg har nu fået en anden ro i krop og tanker og er blevet bedre til at håndtere pres i min hverdag. Jeg er særligt glad for have lært vejrtrækningsøvelserne, som jeg også kan bruge i andre situationer og så elsker jeg følelsen af ro når jeg lytter til meditationerne. Jeg er sikker på, at når jeg har brugt meditationerne i længere tid får jeg rigtig meget ud af dette forløb. Jeg synes det er godt skruet sammen."

Anne Marie I.

Kontakt

Eller send en besked her:





    Back To Top