skip to Main Content

FORÆLDRE SESSIONER

Har du et barn eller ung i mistrivsel eller bekymringer i forhold til dit barn? Bekymringer for dit barn eller ung kan skyldes sygdom, handicaps, skolefobi, adfærdsproblemer eller reaktioner på forandringer som skilsmisse og flytning. Det kan også være, at dit barn lider af angst, autisme, OCD eller ADHD. Vi kan som forældre have en tendens til at spejle vores succes som forældre i, hvordan vores børn klarer sig socialt, emotionelt og fagligt. Derfor kan vi komme til at  føle, at det er særligt sorgfuldt og svært, når vores børn fremstår anderledes end hvad der er normen i samfundet.

 

På denne side kan du læse om, det at være forældre til et barn eller en ung med udfordringer af forskellig art, og hvordan jeg hjælper forældre til børn med særlige behov eller børn, der går igennem en svær tid. Jeg har 20 års erfaring som psykolog og lang erfaring i at støtte, hjælpe og rådgive forældre. Min erfaring er, at uanset hvor svært det føles, kan familier få det bedre. Et forløb hos mig hjælper dig som forældre til at finde frem til en konstruktiv måde at samarbejde og støtte dit barn på. Samt finde nye veje til hvordan du kan hjælpe dig selv, jeres familie og dit barn bedre på vej.

 

Få hjælp og støtte til at få det bedre i jeres familie igen. For nogle mennesker kan det være beroligende at tale med en professionel, når man bliver bekymret for sit barn eller få de rette redskaber til udfordringerne i dagligdagen. Hvis du har brug for min hjælp, ringer jeg dig gerne op. Du er også velkommen til at skrive en mail til mig.

FORÆLDRE TIL BØRN MED UDFORDRINGER

Når ens barn bliver født med eller får konstateret et fysisk handicap, kronisk sygdom, er for tidlig født eller står i andre diagnostiske eller psykiske udfordringer opstår der udover sorg følelser i forhold til, at der er meget, der ikke bliver, som man har forestillet sig.

Måske har du oplevet at slås med modstridende følelser, hvor man på samme tid føler kærlighed til sit barn og samtidig føler sig ulykkelig over, at det hele ikke blev, som man håbede.

Der kan være mange tanker om, hvorvidt man kan magte opgaven, og hvordan fremtiden kommer til at se ud for jer og jeres familie. Nogle af de følelser som kan opstå i forbindelse med det at have et barn, der er udfordret, kan være opgivenhed  og ulykkelighed over om, man kan hjælpe sit barn og hvordan man hjælper sit barn bedst muligt.

Som forældre kan vi alle blive i tvivl om, hvordan vi bedst muligt støtter og hjælper vores børn. Men når man er udfordret er det ekstra svært.

De fleste forældre kender til at have udfordrende perioder sammen med deres børn. I disse perioder kan man føle sig afmægtig og opleve, at ligegyldigt hvad man gør, er relationen konfliktfyldt. I andre tilfælde kan mange års konflikter og bekymringer munde ud i, at barnet får en psykiatrisk diagnose, som man som forældre skal lære at acceptere og leve med. For når man oplever, at ens barn pludselig står med psykiske udfordringer, føler mange forældre sig afmægtige.

Som småbørnsfamilie er det yderligere et pres, at skulle tilrettelægge en helt ny dagligdag, hvor der skal tages meget hensyn til barnet. Det har omkostninger for hele familien og eventuelle søskende.

Når et barn bliver sygt i puberteten, kan det opleves som et kæmpe chok, fordi familien måske tidligere har levet en forholdsvis normal tilværelse med sunde og raske børn, som har fungeret uden problemer. Det stiller store krav til forældre og familien dels at rumme alle følelser omkring situationen dels at håndtere situationen i praksis. Det betyder som forældre, at fokus hele tiden er på den unges behov i en tid, hvor det var forventeligt, at man kunne slippe tøjlerne.

PÅVIRKNING AF PARFORHOLDET

Alle de mange følelser man som forældre kan have over den nye situation, kan være fyldt med skyld og skam. Man kan føle sig udbrændt og alene. Det kan være svært at vedligeholde venskaber og andre sociale aktiviteter, og hvis der er søskende, vil de højst sandsynlig også reagere, og det kan være svært at rumme og have overskud til i situationen. Alle disse følelser skal I som forældre bære, og det kan være meget stressfyldt og give jer en følelse af udbrændthed.

Vi elsker alle vores børn, og ønsker dem alt det bedste. Derfor kan det være meget fortvivlende, når vi føler, at vi ikke kan støtte og hjælpe dem tilstrækkeligt, fordi vi måske mangler viden eller emotionelle ressourcer.

Det kan virke meget stressende og være et massiv pres, man som forældre står med i forhold til et barn/en ung med udfordringer. Dette kan også påvirke jeres parforhold. Alt energi og alle kræfter bliver brugt på jeres barn, og der er ikke overskud til at fylde hinanden op. Alle disse ovenstående betragtninger er helt almindelige reaktioner på en stressfyldt og belastende situation.

I et forløb hos mig

… sætter vi sammen fokus på det, I oplever i jeres familie. Hvordan jeres barn og eventuelle søskende trives, og hvad der udfordrer jer i relationen eller forholdet til jeres barn/unge. Vi stiller skarpt på, hvilke muligheder I har, og hvilken støtte der er den mest hensigtsmæssige til jeres barn/ung.

Målet er at finde frem til en for jer konstruktiv måde at samarbejde og støtte jeres barn/ung på. At finde nye veje til, hvordan I kan hjælpe jer selv, jeres parforhold og jeres barn bedre på vej.

I har mulighed for at komme hver for sig eller sammen som forældre.

JEG TILBYDER TERAPI TIL FORÆLDRE, DER HAR BØRN MED:

  • Diagnoser, såsom Autisme, OCD, ADHD,
  • Udfordringer efter for tidlig fødsel
  • Angst
  • Fysiske handicaps
  • Kronisk sygdom
  • Skolefobi
  • Adfærdsproblemer
  • Sorg og krisereaktioner
  • Problemer med sociale kompetencer
  • Reaktioner på store forandringer, fx skilsmisse og flytning
  • Opdragelsesudfordringer

Det gør ondt, når vores børn ikke trives.

Få hjælp til at støtte dit barn,

så I sammen finder vej igennem svære perioder

Igennem sessionerne får I:

 

  • Afklaret hvad I som forældre stiller op i den situation I står i.
  • Sat fokus på hvad der fungerer godt, og hvad I ønsker at gøre noget ved i jeres relation til jeres barn
  • Lært at styrke jeres barn og jer selv med konkrete redskaber og strategier
  • Bearbejdet de eventuelle chok og den angst, der sidder i kroppen, efter det I har været igennem
  • Lært nye måder at håndtere jer selv og jeres følelser på
  • Viden om opdragelse, psykisk sygdom, mm.
  • Hjælp til at vende den negative spiral I som familie er havnet i
  • En gangbar plan for jeres næste skridt så I kommer styrket igennem det I står i
  • En hel redskabskasse med mine bedste værkstøjer og konkrete tiltag, så I som forældre lærer at håndtere både jer selv og jeres barn/ung

Et barn med en diagnose har stor indflydelse på hele familiens trivsel.

Det er i jeres samarbejde, nøglen til at skabe en hverdag

med mere overskud ligger

FÅ MIN HJÆLP

Ønsker du min hjælp er du meget velkommen til at kontakte mig på tlf 20 64 61 31, på mail eller bestille tid online her. Du skal være opmærksom på at jeg ikke tager imod henvisninger fra lægen. Hvis du har en sundhedsforsikring gennem Skandia, Danica eller Top Danmark, kan du få dine sessioner helt eller delvist dækket. Hvis du er medlem af sygeforsikringen danmark dækker de i visse tilfælde også en del af behandlingen.

Du kan kontakte mig her

Lær at styrke dit barn

og dig selv som forælder

IGENNEM MERE END 20 ÅR HAR JEG ARBEJDET MED SPIRITUALITET og menneskelig udvikling. At have det spirituelle med, er ikke noget der er mystisk, da vi alle er udstyret med en intuition eller mavefornemmelse som vi kan lære at lytte til. Ofte ved vi bedst dybest inde hvad vores børn har behov for, men kan blive revet med af følelser, bekymringer og vores egne gamle mønstre i forhold til, hvordan vi håndterer de udfordringer, der er i relationen til vores børn.

Spirituel psykologi lærer os at lytte ind bagved sindet. Lærer os at nærværet og intuitionen kan bruges til, at møde vores børn på en mere hensigtsmæssig måde. Det at handle ud fra vores intuition gør, at vi kommer i pagt med vores inderste værdier og får taget hånd om det, vi står med på en måde, så vi er i harmoni. Det er ikke det samme som, at tingene ikke er svære. Men handler om, at vi ofte kæmper med det vi ikke kan ændre, i stedet for at arbejde med at ændre det vi kan.  Samtidig skal vi skabe plads til, at nærme os accepten af det, der ikke står til at ændre.

Spirituel psykologi er en kombination af evidensbaserede metoder, neuropsykologisk viden, østlig filosofi med spirituel livsanskuelse samt personlig erfaring. Min terapeutiske tilgang er effektfuld og omsorgsfuld, og jeg tilstræber at mine klienter hurtigt mærker en bedring og i eget tempo finder vejen gennem det svære. Du kan læse mere om mig og min baggrund her og om spirituel psykologi her.

Lisbeth Wrang
Autoriseret psykolog, specialist i klinisk psykologi og
medlem af Dansk Psykologforening

Kontakt

Telefon: 20 64 61 31

NB: Jeg tager ikke imod henvisninger fra egen læge.

Send en besked her:





    ANMELDELSER

    Du kan læse flere anmeldelser her

    Back To Top