PAR SESSIONER
Drømmer I om at udvikle Jeres parforhold, så det bliver mere harmonisk og med plads til kærligheden? Parforhold kan både være givende og udfordrende. For ingen parforhold forløber uden bump på vejen, og nogle gange kan det være godt at tage imod en hjælpende hånd.
Jeg har 20 års erfaring som psykolog og lang erfaring i at hjælpe par til at lytte til hinanden og kommunikere bedre sammen. Min erfaring er, at et parforhold skal næres for at trives, og et godt parforhold handler om respekt, at lytte, god kommunikation og samtidig kunne give og modtage. Her på siden kan du læse lidt om, hvorfor parterapi kan være givende, og hvad I kan få ud af parterapi. Et forløb hos mig hjælper Jer til at stille skarpt på det, der trænger til at blive set på, så I hver især styrkes, står stærkt i Jer selv og sammen, og kan leve et liv i balance.
Det er muligt at skabe nye gode vaner, som giver Jer ro, overskud og styrke til at klare de udfordringer, der opstår både i livet og imellem jer. Hvis I har brug for min hjælp, ringer jeg Jer gerne op. I er også velkommen til at skrive en mail til mig.
Hvorfor gå i parterapi?
Par vælger at gå i parterapi af mange forskellige årsager. Nogle ønsker at komme i parterapi, fordi de kan mærke, at det nærvær der engang var mangler, eller måske er de begyndt at tage hinanden for givet. Nogle par mangler intimiteten mellem sig, som måske er forsvundet i den travle hverdag.
I andre tilfælde handler det om mangel på prioritering af alenetid som par. Det kan være udfordrende at finde den tid med små børn eller et aktivt arbejds- og fritidsliv.
Parterapi er en hjælp til Jer, når I oplever, at jeres udfordringer er ved at tage overhånd, eller når der er mange konflikter, manglende kommunikation og udeladelse af liv, glæde og nærhed mellem jer. God og konstruktiv kommunikation er altafgørende for et velfungerende parforhold. Hvis I ofte oplever, at selv små uenigheder fører til skænderier og konflikter, vil parterapi være oplagt.
Oplever I vanskeligheder ift.:
- Kommunikation og forskellige værdier.
- Nærhed og intimitet
- Manglende balance mellem arbejdsliv, fritidsliv og forældreskab
- Uenigheder omkring familieliv eller udfordringer i samarbejde omkring dagligliv, børn og delebørn
- Jalousi eller utroskab
- Tvivl på forholdet eller ønske om at skilles på en ordentlig måde
Hvad kan I få ud af parterapi?
Parterapi er en rækkende hånd, der kan hjælpe jer med at løse de problemer og konflikter, I måtte have i jeres parforhold. Metoderne hertil er forskellige og tilpasses det enkelte par, så I igen kan genfinde kærligheden til hinanden, eller skilles på en ordentlig måde.
Når par går i terapi, er der mulighed for at give forholdet næring og nyt liv. For uanset om dit parforhold er i dyb krise eller I måske ”kun” har små konflikter i hverdagen, kan jeg hjælpe jer til at skabe et solidt fundament til et stærkere parforhold.
Det giver også mulighed for at opdage nye sider af jer selv og hinanden, for nogle gange kan man føle sig fastlåst i de dårlige mønstre og med parterapi er der mulighed for at bryde mønstrene, så der opstår bedre kommunikation med kærlighed, omsorg og anerkendelse.
Fører uenigheder ofte til skænderier og konflikter?
Lær at lytte ind til hinanden
og mærk forandringen
FÅ MIN HJÆLP
Ønsker du hjælp til et parterapi forløb er du meget velkommen til at kontakte mig på tlf 20 64 61 31, på mail eller bestille tid online her. Du skal være opmærksom på at jeg ikke tager imod henvisninger fra lægen. Hvis du har en sundhedsforsikring gennem Skandia, Danica eller Top Danmark, kan du få dine sessioner helt eller delvist dækket. Hvis du er medlem af sygeforsikringen danmark dækker de i visse tilfælde også en del af behandlingen.
Find nye sider af dig selv og din partner.
Livet er langt og fuld af positive overraskelser
Hvordan foregår par sessioner?
En session varer ca. 90 minutter. Det er individuelt, hvor mange sessioner, der er brug for. Nogle kommer enkelte gange, mens andre har behov for et længere forløb. Ud fra jeres situation og behov kan vi drøfte jeres behov. Ved sessionens start sættes en ramme for samtalen. Jeg guider Jer igennem sessionen, ved at jeg styrer dialogen, taler med jer en ad gangen en rum tid, mens den anden lytter. Vi arbejder med de mønstre, der opstår, og hvad de mønstre gør ved jer hver især og sammen. I løbet af sessionen vil I blive klogere på jeres værdier, og hvad der er vigtigt for jer hver især. I får hjælp til nye livsstrategier og måder at være sammen og kommunikere på.
Få hjælp til at støtte,
så I sammen finder vej igennem svære perioder
I et parterapi forløb får I:
- Tid til at blive klogere på hvad der betyder noget for jer – hver især og sammen
- Mulighed for at vende de svære ting og sat ord på jeres individuelle og fælles behov
- En mere nærværende kontakt med hinanden med mulighed for at lytte og reflektere sammen
- Hjælp til at udvikle relationen og skabe en bedre måde at være sammen på
- Lært at kommunikere på en mere nærværende og konstruktiv måde
- Bearbejdet de udfordringer der er i jeres parforhold eller som indvirker på det
- Fundet nye strategier til at komme videre enten sammen eller hver for sig
- Talt om de udfordringer eller uenigheder der er mellem jer, fx omkring børn, familie, opdragelse, delebørn eller det der skaber udfordringer hos jer
- Jeg støtter jer i at få en dialog, hvor I kommer ind til kernen af jeres samlivsproblemer og får øje på, hvordan I kan skabe forandringer, så I får det gode og berigende parforhold eller relation til hinanden som I drømmer om eller får sagt farvel på en etisk og respektfuld måde
Genfind nærværet og kærligheden med din partner – også i en travl hverdag
SESSIONER MED FOKUS PÅ KROP, SJÆL OG PSYKE. Hos mig er sessioner baseret på, at heling og næring kommer fra både krop, sjæl og psyke. Jeg arbejder med en kombination af en spirituel livsforståelse og evidensbaserede psykologiske metoder. Det betyder, at der i sessionerne lægges vægt på, at I hver især får lyttet ind i Jer selv og ikke kun taler fra hovedet – men at følelserne også får plads til at komme fra hjertet.
På den måde skabes en mere nærværende kontakt mellem jer, som er med til at danne grobund for lyst og motivation til at ændre noget mellem jer. Ydermere giver det mulighed for at lave klare aftaler, få fælles fodslag på det vigtige i jeres liv, både med respekt for jer selv og den anden.
IGENNEM MERE END 20 ÅR HAR JEG ARBEJDET MED SPIRITUALITET og menneskelig udvikling. At have det spirituelle med, er ikke noget der er mystisk eller uldent. Vi er alle udstyret med en intuition eller mavefornemmelse, som vi kan lære at lytte til. Min erfaring er, at vi oftest har mærket, hvad vi skulle have gjort i stedet, når vi ender i en forkert beslutning.
Spirituel psykologi handler bl.a. om at lytte ind bagved sindet, lære mindfulness og hvordan nærværet og intuitionen kan bruges til at møde hinanden i en god og kærlig relation. Spirituel psykologi er en kombination af evidensbaserede metoder, neuropsykologisk viden, østlig filosofi med spirituel livsanskuelse samt personlig erfaring. Jeg tilbyder sessioner, der er effektfulde og omsorgsfulde, hvor mine klienter hurtigt mærker en bedring gennem konkrete ideer til forandringer. Du kan læse mere om mig og min baggrund her og om spirituel psykologi her.
Lisbeth Wrang
Autoriseret psykolog, specialist i klinisk psykologi og
medlem af Dansk Psykologforening
Kontakt
NB: Jeg tager ikke imod henvisninger fra egen læge.
Send en besked her: