Dette er min historie. Det er historien om at bygge bro mellem spiritualitet og psykologi. Om at famle i blinde men alligevel finde vej. Om stress og vejen tilbage. 

Som ung sygeplejerske mødte jeg engang en spændende kvinde. Hun var skuespiller. Hun fremstod dragende, fascinerende og smuk. Men inde bagved var der også en skrøbelig sjæl. Hun blev indlagt med galoperende kræft men nåede trods den korte tid, hun havde tilbage at fortælle mig om mange af de svære ting i hendes liv. Den sidste gang jeg så hende, var hun så dårlig, at hun blev overført til intensiv afdeling. Hun kiggede mig dybt i øjnene og spurgte, om det var nu hun skulle dø.

Da jeg den eftermiddag i juni måned cyklede hjem fra arbejde, begyndte det at hagle på mig. Store hagl ramte min kind. Det var ganske kortvarigt. Men jeg vidste bare, at hun var død. Dagen efter fik jeg bekræftet, at det var sket netop der.

Siden dengang har jeg vidst, at vi mennesker er forbundet. Der er noget større end blot et liv fra fødsel til død. Noget vi har med os. Og hvis vi glemmer at se den dimension, som en naturlig del af vores tilværelse, misser vi noget dybt og vigtigt.

 

Spiritualitet

Jeg er et spirituelt søgende menneske og har været det så længe, jeg kan huske. 

Som barn stillede jeg aldrig spørgsmål ved min intuition. Men tog det for givet, at andre også kunne mærke hinanden. Måske fordi det også lå til min familie. Mine bedsteforældre talte ind imellem om særlige oplevelser, som min oldemor og morfar havde. F.eks havde min oldemor syner om, hvem der døde og hvis gårde der brændte ned. Det skræmte mig, at hun kunne se den slags. Men det undrede mig ikke.

Den dag jeg blev født, ringede min oldemor til min mormor, for at ønske hende tillykke med hendes lille nye barnebarn. Hun vidste intuitivt, at jeg netop var blevet født. Hun vidste også, at jeg var en pige. Min oldemor havde ingen jordisk chance for at kende til min fødsel. Senere fandt jeg ud af, at jeg selv havde lignende fornemmelser og evner.

Med denne opvækst var spiritualitet mere en måde at være i verden på end noget mystisk. Noget af det vigtigste jeg har fået med fra min familie, er altid at gøre mit bedste for at støtte og hjælpe andre mennesker.

 

 

 

For mig er spiritualitet ikke kun, hvad vi tror på, men noget vi lever.

 

Arbejde med den menneskelige udvikling

I mine ungdoms år var jeg meget optaget af, hvordan andre havde det. De fleste sagde til mig, at jeg ville blive en god psykolog engang, og det var jeg meget tidligt bevidst om, at jeg gerne ville. Men mine veje skulle først omkring et par udenlandsophold i USA og Paris, Datamatiker uddannelsen i Århus og siden sygeplejerskeuddannelsen. Det tog nogle år før jeg endelig fik modet til at gå efter min intuition.

I 20’erne brugte jeg meget tid på at sætte mig ind i personlig udvikling. Jeg praktiserede alt fra astrologi, reinkarnation, meditation, yoga, new age tanker til forskellige terapiformer indenfor psykologien. Jeg var på højskole og på et hav af inspirerende kurser og uddannelser. Jeg læste alle de spirituelle bøger, jeg kunne komme i nærheden af.

Jeg var dybt optaget af, hvordan vi som mennesker går igennem kriser. Hvad der sker med os. Hvordan vi rejser os, og ikke mindst, hvad vi får med os efter en krise.

Under et af mine længere praktikophold på Risskov Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, fik jeg lejlighed til at udforske, hvordan jeg kunne forstå og hjælpe de unge på en ny måde. Jeg arbejdede med en kombination af mindfulness og kropsterapi. Det havde jeg lært nogle år tidligere, hvor jeg deltog i et længere udviklingsforløb. Det blev spiren til den terapiform, som jeg i dag har udbygget og nu bruger i min praksis. Det er en blanding af alt det bedste, jeg har lært, både gennem erfaringer fra det spirituelle og ikke mindst gennem alle de evidensbaserede metoder, jeg beskæftiger mig med i psykologien.

Stress

Efter jeg var færdig med min uddannelse som psykolog, fik jeg job som børnepsykolog og senere som konstitueret psykologfaglig souschef. Der var travlt. Og det var på mange måder en fantastisk spændende tid. Men kombinationen som souschef og mor til tre små børn gjorde, at jeg blev ramt af stress. I den periode mærkede jeg efter og tog en beslutning, der gør, at jeg i dag er der, hvor jeg er nu.

Jeg brænder for at arbejde med den terapeutiske del af psykologien. Så i 2010 startede jeg som psykolog i en kommune, hvor jeg blandt andet hjalp stressede medarbejdere tilbage i arbejde efter sygemelding.

Da den 3. bølge indenfor kognitiv psykologi kom til Danmark, kunne jeg se, at de to verdener (psykologi og spiritualitet) kunne kombineres i mit arbejde. Men jeg havde ingen idé om hvordan.

Igennem min videreuddannelse til specialist i klinisk psykologi, fik jeg en større og større længsel efter at blive selvstændig. Jeg startede derfor i en lille lejet klinik på Frederiksberg, hvor jeg havde nogle klienter ved siden af mit arbejde. Det var en kæmpe frihedsfølelse, og noget i mig blev tændt.

En aften sad jeg i vores børns store legerum. Jeg havde netop sat det i stand til dem – troede jeg. Mens jeg sad og nød den smukke gråblå vægfarve og de nye tiltag, jeg havde lavet, fik jeg en af de største spirituelle oplevelser i mit liv. Jeg fik et klarsyn om, at jeg skulle starte min selvstændige virksomhed nu og her i dette rum.

Det har været en rejse over flere år at finde modet til at springe ud som spirituel psykolog. Altså en psykolog, som anerkender sjælen. Og det på trods af at videnskaben mere end nogensinde før, bakker aspekter af det spirituelle op.

Men det har været en proces, hvor jeg både har skullet arbejde med mine egne mønstre og snubletråde og

finde endnu dybere ind i mig selv. Ind til det jeg virkelig brænder for, og til det særlige jeg ønsker at bidrage med.

Jeg har i min rejse hertil mødt mange spændende mennesker, som har inspireret mig ved selv at have gået vejen. Deres vej. Det har givet mig lysten til at finde min vej og til at udvikle, det jeg tror på – spirituel psykologi.

Jeg håber, at jeg med min historie må inspirere og motivere dig til at finde din vej og arbejde med at slippe de mønstre og snubletråde, der står i vejen for, at du kan leve det liv, du ønsker og bidrage med det særlige, du har i dig – både privat og arbejdsmæssigt.

Af hjertet tak fordi du læste med!
Lisbeth