skip to Main Content

Lisbeth Wrang

Spirituel Psykolog

Autoriseret & specialist i klinisk psykologi

Lisbeth Wrang

Spirituel Psykolog

Autoriseret & specialist i klinisk psykologi

OM MIG

Min mission som psykolog er, at hjælpe dig til at leve et mere nærværende, glædesfyldt og meningsfuldt liv.

Jeg er født i 1967, er gift og har tre børn. Jeg er uddannet psykolog fra New York og København og blev færdig i 2004. Efterfølgende blev jeg autoriseret og specialistgodkendt i klinisk psykologi/psykoterapi. Jeg har arbejdet i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning både som psykolog og som en del af ledelsesteamet. Med trivsel, stress og arbejdsmiljø i Arbejdsmiljø København og som selvstændig psykolog først på Frederiksberg og siden 2017 i Søborg.

Inden jeg læste psykologi, arbejdede jeg som sygeplejerske bl.a på børneintensiv afdeling på Skejby sygehus og på Neonatal Klinikken på Rigshospitalet i København. Jeg har også erfaring fra børne- og ungdomspsykiatisk afdeling i Risskov ved Århus.

Jeg har altid interesseret mig for, at forstå mennesker. Hvad baggrunden er for, at vi reagerer og agerer som vi gør. Jeg er optaget af, hvordan vi forløser og heler traumer og snubletråde for at leve et mere nærværende, glædesfyldt og meningsfuldt liv. Samtidig er jeg vokset op med en stor åbenhed i forhold til alt det, der er mellem himmel og jord. Det har inspireret mig til at leve mit liv med afsæt i en spirituel tilgang, hvor intuition og autenticitet er bærende livsstrategier.

For mig er spiritualitet en naturlig evne vi alle er født med og ikke spor mystisk, men giver os adgang til vores essens og intuition. Det er en følelse af at være forbundet til noget større. At der er mere mellem himmel og jord, end vores logiske hjerne kan forstå. Når vi er i kontakt med det intuitive, bliver vi trænet i at mærke og føle, i stedet for kun at tænke os til hvad der føles rigtigt og forkert i vores liv. Vi bliver så at sige mere autentiske og tilstedeværende i livet. Det er også fra vores kerne, at vi kan arbejde med vores personlige udvikling.

Jeg har siden jeg var helt ung, vidst at jeg gerne ville arbejde i krydsfeltet mellem psykologi og spiritualitet. Jeg valgte derfor i starten af tyverne og sideløbende med min sygeplejerskeuddannelse, at tage en spirituel psykoterapeut uddannelse. Det blev et stort vendepunkt i mit liv, og har blandt andet inspireret mig til at udvikle den særlige terapiform, jeg i dag bruger. Den er en kombination af en dybere spirituel tilgang, hvor intuition, autenticitet og compassion er nøglebegreber med evidensbaserede psykologiske metoder som jeg senere blev optaget af på psykologi studiet. Sideløbende har jeg efteruddannet mig indenfor forskellige spirituelle og psykologiske retninger samt fulgt flere internationale spirituelle kurser. Jeg er særligt optaget af krydsfeltet mellem de seneste opdagelser indenfor neurovidenskab, epigenetik og  kvantefysik og er netop nu i gang med en intensiv videreuddannelse indenfor Joe Dispenza metoden.

Min vision som spirituel psykolog er at skabe en ramme, hvor vi sammen udforsker det dybere i dig, så du kan udleve mere af dit fulde potentiale. Gennem guidet kontakt med din intuition arbejder vi på at forløse og forandre de snubletråde, der hindrer dig i at leve mere autentisk og sjælsbaseret.

Du kan læse mere om spirituel psykologi her og min tilgang her og hvordan en session foregår her

Du kan læse mit fulde cv her

Lisbeth Wrang
Autoriseret psykolog, specialist i klinisk psykologi og
medlem af Dansk Psykologforening

Kontakt

Eller send en besked her:





    Back To Top