skip to Main Content

Aftenmeditation – Giv slip og find ro

Når dagen bliver stille, begynder sjælen at ånde igen.

Det er aften. Lyset dæmpes stille. Du står ved afslutningen af en dag, en dag du nu kan give slip på. Denne meditation hjælper dig med at finde ro i kroppen, slippe dagens energi og åbne for den stille fornyelse, der opstår, når du afslutter dagen med nærvær og taknemmelighed. Du guides blidt til at lade tankerne blive blødere og mærke den indre fred, der findes, når du tillader stilheden at finde dig. Når du møder aftenen med ro og bevidsthed, begynder kroppen at forstå, at den må hvile.

Meditationen er skabt som en stille guidning til at give slip på dagen og lade kroppen finde hvile. Den bygger på principper fra Joe Dispenzas arbejde med bevidsthed og energi, hvor du lærer at skabe balance mellem hjerte og hjerne og falde ind i den tilstand af fred, der understøtter kroppens naturlige restitution. Dette er en stille stund, hvor du kan lade dagens rytme falde bort, mærke hjertet åbne sig i taknemmelighed og finde tilbage til den dybe ro, der allerede bor i dig.

Hvis du har lyst til at gå dybere, kan du udforske mine meditationspakker. Hver pakke er skabt til at støtte dig på forskellige måder og hjælpe dig med at skabe balance, nærvær og indre ro – både dag og nat. Måske kalder Fra tankemylder til sindsro eller Fra søvnløs til nattero på dig. Du kan læse mere om mine meditationspakker her:

Af hjertet tak fordi du lyttede med og gav dig selv et øjeblik af fred, inden du træder ind i nattens stilhed. Hver gang du afslutter dagen med nærvær, sender du et stille signal til kroppen om, at den må give slip og falde trygt til hvile. Vend tilbage, når du har brug for at blive mindet om, at ro ikke skal skabes, men gives plads.

Når du falder i søvn med taknemmelighed, vågner du i en ny virkelighed.
– Joe Dispenza

Meditation kan skabe forandringer i dit liv

Mennesker har mediteret i årtusinder – og med god grund. Forskning viser i dag det, man altid har vidst i praksis: meditation kan skabe dybe forandringer i vores liv.

Udover øget velvære, livsglæde og kreativitet er meditation et virkningsfuldt redskab mod søvnbesvær, tankemylder, selvkritik, angst, uro og stress. Meditation beroliger nervesystemet og giver mere ro i hverdagen. Over tid kan den ændre hjernens neurale baner, så sindet fungerer både hurtigere og mere balanceret. Fordelene er mange – og de kan mærkes i hele livet.

Alle kan lære at meditere

Måske har du længe haft lyst til at begynde at meditere, men tænkt, at det kræver, at du kan sidde helt stille eller være fri for tanker. I virkeligheden handler meditation om at blive bevidst og øve sig i at være til stede i nuet. At finde det rolige sted bag tankerne.

Det er en træning i ikke at gå med de tanker, der kommer, men i at holde dit fokus i meditationen. På den måde bliver meditation en vej til at bringe ro, tryghed og compassion ind i krop og sind – og til at komme hjem i dig selv.

Samtidig åbner meditation for en ny bevidsthed, hvor du opdager mønstre, skaber forandring og møder dig selv med større klarhed. En rejse, du kan begynde, præcis dér, hvor du er.

En daglig meditationspraksis er den største gave,

du kan give dig selv i en travl hverdag

Lisbeth Wrang ER AUTORISERET PSYKOLOG og specialistgodkendt i psykoterapi, og så er hun spirituel psykolog. Spirituel psykologi er en kombination af evidensbaseret psykologi og spirituelle anskuelser og værdier. En kombination, hvor mindfulness, sammenhængen mellem krop og psyke og læring om, hvordan du giver dig selv omsorg går hånd i hånd med dokumenterede metoder inden for psykologien.

LISBETH HAR IGENNEM MERE END 20 ÅR arbejdet med spiritualitet og menneskelig udvikling. For Lisbeth er meditation hendes foretrukne hverdagspraksis sammen med yoga.

LISBETH HAR UDVIKLET meditationspakker til de forskellige behov, som hun oftest møder i sin praksis som psykolog. Hun har selv mediteret gennem tredive år og har derfor stor erfaring med meditation, både som underviser og i praksis. Du kan læse mere om Lisbeth her

Lisbeth Wrang
Autoriseret psykolog, specialist i klinisk psykologi og
medlem af Dansk Psykologforening

Back To Top