skip to Main Content

Meditation – En pause i din dag

Når du stopper op et øjeblik, begynder kroppen stille at finde tilbage til sin egen rytme

Måske er du midt i en dag med tempo og mange indtryk. Måske har du brug for et øjeblik, hvor du kan trække dig lidt tilbage og mærke dig selv igen. Denne meditation er skabt som en kort pause, et roligt mellemrum hvor du kan slippe det, du er i gang med, og lade kroppen falde til ro. Her handler det bare om at trække vejret, mærke kroppen og give sindet et øjebliks stilhed. Denne meditation er din invitation til at standse op, lige dér hvor du er.

MEDITATIONEN ER SKREVET OG INDTALT AF PSYKOLOG Lisbeth Wrang og forener evidensbaseret viden om nervesystem og neurale mønstre med en spirituel forståelse af bevidsthed, energi og menneskets iboende balance. Meditationen er inspireret af Joe Dispenza og “De Tre Principper”.

Hvis du har lyst til at gå dybere, kan du udforske mine meditationspakker. Hver pakke er skabt til at støtte dig i den proces, du står i, og hjælpe dig med nænsomt at forandre og transformere de mønstre, der holder dig fast i uro, selvkritik eller indre ubalance. Du kan læse mere her:

Af hjertet tak, fordi du gav dig selv dette øjeblik. Hver gang du stopper op og tager en pause, giver du kroppen mulighed for at finde tilbage til sin egen rytme. Vend tilbage, når du har brug for et lille mellemrum i din dag – et sted hvor du kan lande og mærke dig selv igen. Du behøver ikke gøre noget særligt. Du kan blot være her.

Meditation kan skabe forandringer i dit liv

Mennesker har mediteret i årtusinder – og med god grund. Forskning viser i dag det, man altid har vidst i praksis: meditation kan skabe dybe forandringer i vores liv.

Udover øget velvære, livsglæde og kreativitet er meditation et virkningsfuldt redskab mod søvnbesvær, tankemylder, selvkritik, angst, uro og stress. Meditation beroliger nervesystemet og giver mere ro i hverdagen. Over tid kan den ændre hjernens neurale baner, så sindet fungerer både hurtigere og mere balanceret. Fordelene er mange – og de kan mærkes i hele livet.

Alle kan lære at meditere

Måske har du længe haft lyst til at begynde at meditere, men tænkt, at det kræver, at du kan sidde helt stille eller være fri for tanker. I virkeligheden handler meditation om at blive bevidst og øve sig i at være til stede i nuet. At finde det rolige sted bag tankerne.

Det er en træning i ikke at gå med de tanker, der kommer, men i at holde dit fokus i meditationen. På den måde bliver meditation en vej til at bringe ro, tryghed og compassion ind i krop og sind – og til at komme hjem i dig selv.

Samtidig åbner meditation for en ny bevidsthed, hvor du opdager mønstre, skaber forandring og møder dig selv med større klarhed. En rejse, du kan begynde, præcis dér, hvor du er.

En daglig meditationspraksis er den største gave,

du kan give dig selv i en travl hverdag

LISBETH WRANG ER AUTORISERET PSYKOLOG og specialistgodkendt i psykoterapi, og så er hun spirituel psykolog. Spirituel psykologi er en kombination af evidensbaseret psykologi og spirituelle anskuelser og værdier. En kombination, hvor mindfulness, sammenhængen mellem krop og psyke og læring om, hvordan du giver dig selv omsorg går hånd i hånd med dokumenterede metoder inden for psykologien.

LISBETH HAR IGENNEM MERE END 20 ÅR arbejdet med spiritualitet og menneskelig udvikling. For Lisbeth er meditation hendes foretrukne hverdagspraksis sammen med yoga.

LISBETH HAR UDVIKLET meditationspakker til de forskellige behov, som hun oftest møder i sin praksis som psykolog. Hun har selv mediteret gennem tredive år og har derfor stor erfaring med meditation, både som underviser og i praksis. Du kan læse mere om Lisbeth her

Lisbeth Wrang
Autoriseret psykolog, specialist i klinisk psykologi og
medlem af Dansk Psykologforening

Back To Top