Lykkeforskningen viser, at en stor del af vores oplevelse af lykke ikke kun afhænger af livets omstændigheder, men også af de aktiviteter og vaner vi vender tilbage til i hverdagen. I dette indlæg ser jeg nærmere på psykologen Sonja Lyubomirskys forskning i lykkeaktiviteter, og hvordan bestemte måder at tænke, handle og være til stede i livet kan påvirke vores følelse af lykke.

Når lykke ikke kun afhænger af det, der sker omkring os

Sonja Lyubomirsky har gennem mange år undersøgt, hvad der konkret kan styrke menneskers oplevelse af lykke. Et af hendes mest kendte forskningsfund er, at omkring 40 % af vores følelse af lykke påvirkes af de handlinger og mentale vaner, vi vender tilbage til i hverdagen.

Det peger på at en stor del af vores oplevelse af lykke formes gennem den måde, vi tænker, handler og forholder os til livet på.

Nedenfor finder du nogle af de lykkeaktiviteter, som Lyubomirsky og flere andre forskere peger på kan styrke vores oplevelse af lykke. Det er små praksisser og måder at være i livet på, som over tid kan nære følelsen af glæde, mening og forbindelse.

Måske er der nogle af dem, du får lyst til at lade blive en del af din hverdag.

Hvordan vores måde at tænke på påvirker vores oplevelse af livet

Noget af det, Lyubomirsky især peger på, er betydningen af vores indre perspektiv.

Hvordan vi tænker om os selv.
Hvordan vi ser verden.
Og hvordan vi forholder os til andre mennesker.

Disse indre mønstre har ofte større betydning for vores lykkefølelse end de objektive vilkår i vores liv.

Det betyder ikke, at livets omstændigheder er ligegyldige.

Men det betyder, at vores måde at forstå og møde livet på kan påvirke, hvordan vi oplever det.

Her spiller de såkaldte lykkeaktiviteter en vigtig rolle.

De kan nemlig gradvist ændre den måde, vi tænker og føler på i forhold til vores liv.

Lykkeaktiviteter der kan påvirke vores indre tilstand

I sin forskning beskriver Lyubomirsky en række aktiviteter, som mange mennesker oplever kan styrke følelsen af lykke.

Der er ikke én metode, der virker for alle.

Men mange af aktiviteterne kredser om nogle gennemgående temaer.

Taknemmelighed

At lægge mærke til det, der allerede er godt i livet og mærke følelsen af taknemmelighed herfor.

Det kan være gennem en taknemmelighedsdagbog.
Ved at udtrykke påskønnelse til andre mennesker.
Eller ved bevidst at stoppe op og registrere de små øjeblikke, der nærer os.

Taknemmelighed ser i forskning ud til at kunne påvirke både vores opmærksomhed og vores følelsesmæssige tilstand.

Venlighed

Små handlinger af venlighed – både over for andre og over for os selv – kan styrke følelsen af forbindelse.

Når vi giver noget til andre, aktiveres ofte de systemer i hjernen, der er forbundet med samhørighed og mening.

Optimisme

En anden praksis, Lyubomirsky beskriver, er at forestille sig sin bedst mulige fremtid.

I nogle studier arbejder man med øvelsen “dit bedst mulige jeg”, hvor man visualiserer den fremtid, man håber på.

Det handler ikke om at ignorere livets udfordringer.
Men om at give plads til håb og muligheder i vores måde at tænke på.

Flere andre forskere peger i en lignende retning. Blandt andet har Joe Dispenza arbejdet med, hvordan visualisering og følelsesmæssig indlevelse kan påvirke hjernens neurale mønstre. Når vi forestiller os en ønsket fremtid og samtidig mærker følelsen af allerede at være den person, der lever dette liv, kan det over tid være med til at forme de neurale baner, vi vender tilbage til.

At mindske overtænkning og social sammenligning

De fleste mennesker oplever, at overtænkning og sammenligning med andre kan dræne energien og give grobund for negative tanker.

Lykkeforskningen peger på, at lykkefølelsen ofte styrkes, når vi arbejder med:

• at løse problemer frem for at cirkle i dem
• at skabe afstand til tanker, der sætter gang i grublerier
• at se vores liv i et større perspektiv

Meditation kan være en enkel måde at arbejde med dette på.

Når vi sidder stille et øjeblik og retter opmærksomheden mod åndedrættet eller kroppen, begynder vi gradvist at opdage, hvordan tankerne bevæger sig.

I stedet for at følge dem videre kan vi lade dem passere – lidt som skyer, der driver hen over himlen.

På den måde opstår der en lille afstand mellem os selv og tankerne.

Ofte begynder overtænkningen netop at slippe sit greb, når vi kommer til stede i nuet og igen mærker kontakten til os selv.

Relationer spiller en afgørende rolle

Et andet gennemgående fund i lykkeforskningen er betydningen af relationer.
At investere i nære relationer ser ud til at være en af de mest stabile kilder til livstilfredshed.

Nærværende samtaler.
Fælles oplevelser.
Øjeblikke hvor vi føler os set og forstået.
Følelsen af forbindelse, når vi er fælles om noget, der optager os – en aktivitet, en oplevelse eller et projekt, hvor opmærksomheden samler sig om noget, vi deler.
Som en gåtur i naturen, et måltid vi laver sammen, en kreativ aktivitet eller blot en stund, hvor vi giver os tid til hinanden.

Det er ofte i sådanne øjeblikke, at følelsen af mening og forbindelse vokser frem.

At kunne møde modgang

Betydningen af vores måde at håndtere livets svære perioder på har også stor betydning for vores oplevelse af lykke.

Stress, modgang og traumer er en del af livet.

Men mennesker kan udvikle forskellige måder at møde disse erfaringer på.

Praksisser der støtter regulering af nervesystemet – som meditation, refleksion eller nærvær i kroppen – kan hjælpe os med gradvist at skabe mere indre stabilitet.

Når kroppen falder til ro, bliver det lettere at møde livets udfordringer med større klarhed og selvomsorg. Over tid kan det være med til at styrke følelsen af indre ro og modstandskraft – kvaliteter der også hænger tæt sammen med oplevelsen af lykke.

At være til stede i livet

En anden vigtig dimension i lykkeforskningen er evnen til at være til stede i nuet.

Når vores opmærksomhed hele tiden er rettet mod fremtiden eller fortiden, kan vi miste kontakten til det, der faktisk sker lige nu.

Praksisser som meditation, natur, kreativitet eller stille refleksion kan hjælpe opmærksomheden tilbage til øjeblikket.

Ofte er det netop her, mange mennesker oplever en følelse af ro.

At leve i retning af det, der betyder noget

Mennesker oplever ofte større lykke, når de føler sig engagerede i noget, der giver mening.

Det kan være mål, værdier eller projekter, som vi føler os forbundet med.

Når vi bruger tid og energi på det, der opleves vigtigt for os, kan det skabe en følelse af retning og sammenhæng i livet.

At forpligte sig på noget, der giver mening – også i små skridt i hverdagen – kan over tid styrke både følelsen af engagement, livsglæde og oplevelsen af at leve et liv, der føles mere helt.

Krop og sjæl hænger sammen

Lyubomirsky peger også på betydningen af at tage vare på både kroppen og vores indre liv.

Den måde vi lever i vores krop på – hvordan vi bevæger os, hviler og giver plads til stilhed – har ofte større betydning for vores følelsesmæssige tilstand, end vi umiddelbart forestiller os.

Flere praksisser ser ud til at kunne støtte denne forbindelse mellem krop og sind:

• at bevæge kroppen gennem fysisk aktivitet
  • at give plads til stilhed gennem meditation
  • at praktisere spiritualitet eller indre refleksion

Når kroppen får mulighed for at bevæge sig, falde til ro og regulere sig selv, påvirker det også vores mentale og følelsesmæssige tilstand.

Faktisk viser flere studier, at mennesker som praktiserer spiritualitet, blandt andet har bedre mentalt helbred, håndterer stress bedre og ofte også oplever større fysisk sundhed.

Små handlinger kan forme vores indre landskab

Når vi vender tilbage til handlinger og praksisser, der styrker følelsen af lykke, begynder de stille og roligt at forme vores indre landskab.

Over tid kan selv små handlinger påvirke både vores tanker, følelser og oplevelse af livet.

Måske er det netop her, noget af hemmeligheden bag lykke ligger.
I de små handlinger vi vælger at vende tilbage til i hverdagen.

Små øjeblikke af opmærksomhed, venlighed, forbindelse og nærvær.
Som langsomt kan blive en naturlig del af den måde, vi lever vores liv på.

Lykke vokser ofte frem i de små øjeblikke, hvor vi igen mærker forbindelsen til os selv og til livet.”

Vil du fordybe dig i praksis?

Hvis du har lyst til at arbejde videre med de tilstande, som lykkeforskningen peger på – ro, nærvær og følelsen af indre forbindelse – kan meditation være et stille sted at begynde.

Når vi sætter tempoet lidt ned og vender opmærksomheden mod åndedrættet og kroppen, får nervesystemet mulighed for at falde til ro. Her kan vi gradvist opdage, hvordan de tilstande, der nærer oplevelsen af lykke – som taknemmelighed, ro og forbindelse – begynder at få mere plads.

Jeg har indtalt flere guidede meditationer, som kan støtte dig i netop dette.

👉 Du kan prøve mine gratis meditationer her

Af hjertet tak, fordi du læste med!
Lisbeth

 

Skrevet af psykolog Lisbeth Wrang