Lykkeforskningen har i de senere årtier undersøgt, hvad der kendetegner mennesker, der oplever høj livskvalitet og trivsel. I dette indlæg får du en samlet og overskuelig introduktion til fem centrale områder, som forskningen igen og igen peger på som afgørende for et lykkeligt liv – og hvordan du kan begynde at integrere dem i din egen hverdag.

Når hjernen formes af det vi gentager

En vigtig forklaring på, hvorfor daglige praksisser kan påvirke vores oplevelse af lykke, ligger i hjernens evne til at forandre sig.

Denne evne kaldes neuroplasticitet.

Hjernen er nemlig ikke statisk. Den formes løbende af de erfaringer og mentale tilstande, vi vender tilbage til igen og igen.

Når vi gentager bestemte måder at tænke, føle og handle på, begynder forbindelserne mellem hjernens neuroner gradvist at blive stærkere.

Man kan sige, at vi langsomt forstærker bestemte neurale spor i hjernen.

Når oplevelser af ro, taknemmelighed, forbindelse eller glæde gentages over tid, bliver disse tilstande gradvist lettere for hjernen at vende tilbage til.

Det er en af grundene til, at små praksisser i hverdagen kan få stor betydning på længere sigt.

Når tanker og følelser arbejder sammen

Psykologi og neurovidenskab viser, at tanker skaber følelser.

Men hvis vores nervesystem samtidig er præget af uro, stress eller alarmberedskab, kan det være svært for positive tanker at skabe den følelsesmæssige tilstand, vi håber på.

Mange mennesker kender oplevelsen af at forsøge at tænke noget positivt, mens kroppen stadig er spændt, urolig eller ked af det.

I sådanne situationer kan den positive tanke føles hul eller utilgængelig, fordi kroppen og nervesystemet sender helt andre signaler.

Derfor spiller regulering af nervesystemet en vigtig rolle.

Inden for neurovidenskaben taler man blandt andet om state-dependent learning. Hjernen lærer og integrerer nye mønstre bedst, når kroppen befinder sig i en reguleret og tryg tilstand.

Når nervesystemet falder mere til ro, bliver det derfor lettere for hjernen at forbinde tanker og følelser – og dermed styrke de tilstande, vi gerne vil udvikle.

Videnskaben bekræfter det, kroppen allerede ved

Flere forskningsstudier har i de seneste år dokumenteret, hvordan bevidst vejrtrækning påvirker både hjerne, kredsløb og immunforsvar:

• En gennemgang fra 2017 viste, at langsom, rytmisk vejrtrækning aktiverer det parasympatiske nervesystem og sænker både puls og blodtryk.
• En undersøgelse fra 2016 viste, at yogiske vejrtrækningsteknikker som Pranayama forbedrer hjertets funktion og styrker blodcirkulationen.
• I 2018 fandt forskere, at højfrekvent vejrtrækning kan øge vågenhed og fokus, fordi den midlertidigt aktiverer det sympatiske system.
• Flere studier viser, at langsom vejrtrækning gennem næsen reducerer angst, depression og stress, forbedrer søvnen og styrker immunforsvaret.

Andre målinger viser, at kontrolleret vejrtrækning kan alkalisere blodets miljø, mindske inflammation og hjælpe kroppen med at genskabe sin indre kemiske balance.

Resultatet er en mærkbar følelse af ro, mental klarhed og fornyet energi.

Når vi både tænker og mærker

Flere forskere arbejder netop med denne kobling mellem tanker og følelsesmæssige tilstande.

Blandt andet har Joe Dispenza beskrevet, hvordan nye neurale mønstre kan opstå, når vi ikke kun forestiller os en ønsket fremtid, men også mærker følelsen af den i kroppen.

Når tanker og følelser bevæger sig i samme retning, bliver signalet til hjernen stærkere.

Det betyder ikke, at vi kan styre alt i livet.

Men det peger på, at forandringer ofte opstår gennem gentagen praksis, hvor vi træner både vores tanker og vores følelsesmæssige tilstande.

Over tid kan dette være med til at styrke de neurale forbindelser, som ligger bag bestemte måder at opleve livet på.

Lykke som noget der trænes

På den måde kan oplevelsen af lykke forstås mindre som noget, vi enten har eller ikke har – og mere som noget, der kan trænes og styrkes over tid.

Når vi vender tilbage til praksisser, der skaber ro, forbindelse, taknemmelighed eller mening, begynder hjernen gradvist at gøre disse tilstande mere tilgængelige.

Men der ligger også en anden vigtig dimension i dette.

Mange oplever nemlig, at en dybere følelse af lykke opstår, når vi begynder at vende opmærksomheden indad.

Når vi kommer på indersiden af os selv.

Her bliver det lettere at mærke vores egne behov, værdier og følelser.

Her opstår ofte en oplevelse af autenticitet – en følelse af at være i kontakt med sig selv og leve mere i overensstemmelse med det, der føles sandt.

Og netop denne kontakt til os selv er for mange mennesker en vigtig kilde til både ro, mening og livsglæde.

Små praksisser kan ændre vores indre landskab

Når vi vender tilbage til de samme praksisser igen og igen, begynder de gradvist at forme vores indre landskab.

Over tid kan selv små handlinger påvirke både vores tanker, følelser og oplevelse af livet.

Måske ligger noget af hemmeligheden bag varig lykke netop her.

I de små handlinger vi vender tilbage til i hverdagen.

Øjeblikke af opmærksomhed.
Venlighed.
Forbindelse.
Og nærvær.

Som langsomt kan blive en naturlig del af den måde, vi lever vores liv på.

Det vi øver os i at mærke i kroppen og tænke i sindet, begynder langsomt at blive en del af den måde, vi lever vores liv på.

Vil du fordybe dig i praksis?

Hvis du har lyst til at arbejde videre med ro, nærvær og de følelsesmæssige tilstande, som lykkeforskningen peger på, kan meditation være et stille sted at begynde.

Når vi vender opmærksomheden mod åndedrættet og kroppen, får nervesystemet mulighed for at falde til ro. Her kan vi gradvist opdage, hvordan tilstande som taknemmelighed, forbindelse og indre ro begynder at få mere plads.

Meditation kan være en enkel måde at begynde denne praksis på.

Jeg har indtalt flere guidede meditationer, som nemt kan støtte dig i netop denne praksis.

👉 Prøv mine gratis meditationer her

Af hjertet tak, fordi du læste med!
Lisbeth

 

Skrevet af psykolog Lisbeth Wrang