Når følelser fylder – en forståelse gennem De Tre Principper
Oplever du, at følelser som uro, tristhed eller indre spænding kan fylde og påvirke hele din oplevelse af livet? Med afsæt i De Tre Principper får du her en psykologisk forståelse, som kan give et nyt perspektiv på det, du mærker.
Følelser kan opleves som noget, der opstår af sig selv.
Som noget, der rammer os, og som vi må forholde os til.
Men når vi begynder at forstå, hvordan vores oplevelse bliver skabt, bliver det også tydeligt, at følelser ikke står alene. De hænger tæt sammen med det, der bevæger sig i sindet, og med den måde vi oplever livet i øjeblikket.

Følelser hænger tæt sammen med tanker
I forståelsen af De Tre Principper bliver det tydeligt, at det, vi mærker, hænger tæt sammen med det, der er i vores sind.
Det betyder, at det, vi mærker, hele tiden formes indefra, gennem det, der bevæger sig i sindet.
Følelser kan derfor ændre sig, selv når det ydre ikke gør det. Den samme situation kan opleves forskelligt, alt efter hvilke tanker der er til stede.
Det kan være svært at få øje på, når man står midt i det. For følelser mærkes i kroppen og kan føles stabile.
Men de er en del af en bevægelse.
Følelser er i bevægelse
Selv følelser, der opleves stærke, ændrer sig.
De kan variere i intensitet.
Træde frem og træde lidt tilbage.
Få en anden karakter over tid.
Hvis du ser tilbage på noget, der har været svært, vil du ofte kunne få øje på, at det ikke har været én fast tilstand, men noget der har bevæget sig.
Det peger på, at følelser ikke er permanente, men opstår og ændrer sig i takt med det, der sker i sindet.
Når vi forsøger at ændre det, vi mærker
Når følelser bliver ubehagelige, opstår der ofte et ønske om at få dem til at forsvinde.
At finde ro.
At forstå, hvad der skal gøres.
At skabe en anden tilstand.
Det er en naturlig reaktion.
Samtidig kan det betyde, at opmærksomheden bliver ved med at kredse om det, der føles svært, og dermed holder oplevelsen i gang.
En anden måde at være i det på
Når man begynder at forstå, hvordan følelser hænger sammen med tanker, kan der opstå en anden måde at være i det, der mærkes.
Følelser kan stadig være til stede, men de får ikke nødvendigvis samme tyngde.
Der kan opstå lidt mere plads i oplevelsen. En anden ro i måden, man er i det på.
Noget i dig er mere stille
Selv når følelser bevæger sig, er der også en mere rolig tilstand til stede.
En del af dig, som ikke skifter på samme måde.
Den kan være svær at få øje på, når det hele fylder. Men når sindet falder mere til ro, bliver den ofte tydeligere.
En lille refleksion
Hvis du har lyst, kan du prøve at stoppe op et øjeblik og lægge mærke til det, du mærker.
Hvordan føles det i kroppen?
Er det helt det samme hele tiden, eller er der små bevægelser?
Og er der også øjeblikke, hvor det letter en smule?
En vej videre
For mange bliver det lettere at være med følelser, når de får støtte til at skabe ro i kroppen og forstå sindets bevægelse.
Hvis du ønsker det, kan du arbejde videre med min meditationspakke:
“Fra alarmberedskab til tryghed”
Her arbejder vi med at skabe mere ro i kroppen og en tryg kontakt til det, der mærkes, så sindet får plads til at falde mere til ro.
Af hjertet tak, fordi du læste med!
Lisbeth
Skrevet af psykolog Lisbeth Wrang


