Det var en klar, kold dag i Basel. Jeg sad omgivet af mennesker fra hele verden, mens luften i rummet sitrede af forventning og energi – som et fælles felt af nysgerrighed og længsel efter at opleve, hvordan bevidsthed og energi hænger sammen. Her opstod en følelse af forbundethed, som ikke rigtig kan forklares – kun mærkes.

Jeg havde læst Joe Dispenzas bøger, deltaget i et hav af hans onlinekurser og praktiseret  hans meditationer morgen og aften gennem mere end et år. Jeg var dybt optaget af hans måde at forene videnskab og bevidsthed på – af den måde, han gav sprog til det, jeg længe havde mærket i mit eget arbejde og liv.

Men at sidde i arenaen sammen med ham og 5000 andre var noget helt andet.
Der var en intensitet, en åbenhed – en følelse af, at alt kunne ske.

I pauserne blev der danset.
Musikken strømmede gennem arenaen, og energien løftede sig som en bølge.
Folk grinede, græd, sang med og omfavnede hinanden.
Store, farvede balloner flød hen over menneskemængden, båret af vores hænder som et fælles åndedræt.
Det var, som om bevidsthed ikke længere blot var et begreb, men en levende kraft, vi alle var en del af.

Jeg rejste til Basel med et åbent sind og hjerte – og vendte hjem med en spirende følelse af forandring dybt i mig.

Som psykolog har jeg altid været optaget af sammenhængen mellem krop, sind og energi – af hvordan tanker og følelser former vores oplevelse af verden.

Efter mange års arbejde med meditation vidste jeg, at dyb forandring var mulig.
Alligevel gjorde det et dybt indtryk at opleve, hvordan mennesker gennem meditation alene formåede at løsne gamle mønstre – mønstre, der havde taget år at opbygge – og skabe varig forvandling indefra.

At høre deres fortællinger om heling, forandring og indre transformation rørte mig dybt.
Mennesker, der på krop og sjæl havde erfaret, hvordan denne forskning og praksis langsomt havde ændret deres liv.

At vågne til bevidsthed

Dr. Joe talte om, hvor vigtigt det er at leve bevidst i stedet for automatisk.
At hver dag er en ny mulighed for at træde ud af vores gamle selv og ind i det nye – at turde gå fra det kendte til det ukendte.

At meditation ikke blot handler om ro, men om transformation.

Vi kan ikke skabe forandring, hvis vi bliver i vores vante tanker og følelser.
Vi må turde krydse floden – give slip på de gamle mønstre og åbne os for det ukendte.
Når vi slipper gamle følelser og tankeformer, skaber vi plads til nye.

Han talte om hjernen og nervesystemet – og jeg kunne mærke, hvordan det, han sagde, flettede sig smukt sammen med det, jeg kender fra psykologien.
Når vi går fra stress (beta) til ro (alpha og theta), skifter vores biologi.
Vores hjerte og hjerne falder i kohærens, og vi træder ud af kamp-flugt og ind i skaberkraft.
Følelser som kærlighed, taknemmelighed og glæde har en målbar energi – og det er netop den energi, vi kan bruge til at skabe forandring.

Fra overlevelse til skabelse

Dr. Joes ord resonerer stadig i mig:

“Vi kan ikke ændre vores ydre verden, før vi ændrer vores indre tilstand.”

Så enkelt – og så sandt.
Forandring sker ikke i kampen, men i bevidstheden.
Når vi holder op med at reagere automatisk på gamle impulser, begynder vi at skabe fra et nyt sted.

Han beskrev, hvordan 95% af vores tanker og reaktioner styres af det ubevidste sind – gamle programmer og mønstre, der engang tjente os, men som nu begrænser os.

At vågne betyder derfor ikke blot at tænke nyt, men at føle nyt.
At mærke taknemmeligheden, før der er noget at være taknemmelig for.
At sende hjertet foran tanken.

Det, jeg tog med mig hjem

Jeg rejste fra Basel med en følelse af ro, inspiration og klarhed.
En fornemmelse af, at alt det, jeg gennem årene har arbejdet med – nærvær, self-compassion, energi, hjertebevidsthed og hjerneforskning – pludselig samlede sig i en større helhed.

Det handlede ikke om at blive noget andet.
Men om at blive mere mig.
At træde ind i det stille rum mellem tanker – dér hvor intuitionen taler og energien bevæger sig frit.

Som Dr. Joe sagde:

“Når du ændrer din energi, ændrer du dit liv.”

Og jeg mærkede det.
Ikke som en tanke, men som en kropslig sandhed.

Forbindelsen til mit eget arbejde

I mit eget arbejde med mennesker ser jeg det igen og igen:
Når vi ændrer vores indre tilstand, forandres alt omkring os.
Når vi skaber ro i nervesystemet og møder os selv med bevidst nærvær, begynder kroppen at samarbejde.
Vi bliver mere kreative, mere kærlige, mere levende.

Det er netop det, jeg føler, er essensen af mit arbejde – gennem sessioner, meditationer, udviklingsforløb og onlinekurser – at skabe rum, hvor mennesker kan mærke sig selv, åbne hjertet og genfinde den tryghed, der ikke afhænger af omgivelserne, men vokser indefra.

En stille erkendelse

Mens flyet lettede fra Basel, mærkede jeg en stille lykke brede sig i kroppen.

Det var, som om noget i mig var faldet på plads – som om en ny verden havde åbnet sig indefra.
Taknemmelighed fyldte mig – ikke som en tanke, men som en tilstand.

Taknemmelighed over at være menneske – midt i alt det uperfekte og levende.
Over at få lov at udforske bevidsthedens natur og dele det med andre.

For mig handler udvikling ikke om at blive “bedre” eller “dygtigere”– men om at blive mere nærværende.
Mere levende.
Mere sand.
Mere bevidst.

Når vi tør træde ind i det ukendte, åbner vi døren til alt det, vi endnu ikke vidste, vi kunne være.

Af hjertet tak, fordi du læste med!
Lisbeth